15 juli 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1C xx

Published on marts 28th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Danmark og Sverige er blandt de mest innovative lande i verden

2018-03-28:

Ifølge Bloombergs Innovation Index 2018 ligger Danmark og Sverige begge i top 10 på verdensplan, når det gælder innovation. Foto: Daniel Reche – Pixabay.com

Både Danmark og Sverige ligger top 10 på Bloombergs Innovation Index for 2018 – Sverige på andenpladsen og Danmark på ottendepladsen. Årets mest innovative land på Bloombergs liste er Sydkorea.

Innovation trives i de nordiske lande. Bloombergs Innovation Index 2018 rangerer lande ud fra syv parametre, såsom brugen af midler på forskning og udvikling.

Ud fra de parametre rangeres Sverige som det andet mest innovative land i verden, mens Danmark rangeres som det ottende mest innovative land i verden. Det betyder, at begge landes placering på listen er uforandret sammenlignet med sidste års indeks.

At Danmark er placeret så højt skyldes primært, at vi scorer højt på parametrene om forskning og udvikling (R&D intensity) samt en høj koncentration af forskning (researcher concentration). Den første parameter dækker over, hvor stor en andel af landets BNP, der bruges på forskning og udvikling. Her er Danmark nummer seks på listen, mens Sverige er nummer fire.

Den anden parameter dækker over hvor stor en andel af befolkningen, der arbejder med forskning og udvikling. Her ligger Danmark nummer to, og Sverige nummer fem. De fem andre parametre kan læses i Bloombergs fodnoter længst nede på siden her.

Øverst på Bloombergs liste finder man Sydkorea, der også sidste år blev dømt som verdens mest innovative land. I den modsatte ende finder man Marokko, der skraber bunden af listen som nummer 50, og hvis placering ligeledes er uforandret.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑