Danmark
Danmark og Sverige giver kriseramte Postnord milliardtilskud – 4.000 ansatte i Danmark fyres
Danmark og Sverige er blevet enige om redningsaktion for det kriseramte Postnord. Postkoncernen får et økonomisk tilskud på 2,2 milliarder svenske korner, hvoraf den danske stat betaler 1,8 milliarder. Det oplyser Postnord i en pressemeddelelse.
Den danske stat betaler 1.533 millioner kroner i bidrag for at opretholde postservicen i Danmark og specifikt for at dække de ekstra såkaldte legacy-omkostninger som Postnord har for opsigelser af danske medarbejdere, som har særlige ansættelsesvilkår med lang opsigelse. Derudover bidrager den danske stat med et kapitaltilskud på 267 millioner kroner, hvilket indebærer at den danske stat i alt bidrager med 1,8 milliarder kroner. Den svenske stat går ind med et kapitaltilskud på 400 millioner kroner. Samtidig skal 4.000 ansatte i Danmark fyres de næste fire år. Postnord Danmark har 10.000 ansatte.
“Digitaliseringen betyder, at det er nødvendigt med en markant omstilling af den danske virksomhed. Vi er derfor meget glade for, at ejerne er blevet enige om en finansiering og står sammen om at bakke op om PostNords virksomhed. Det betyder, at vi kan holde tempoet i omstillingen af den danske virksomhed. Sammen med de varslede ændringer i den svenske postlov skaber det de bedste forudsætninger for koncernens fortsatte stabilitet og strategiske udvikling”, siger Jens Moberg, PostNords bestyrelsesformand.
Grunden til at den danske del i Postnord går dårligere end den svenske, skyldes blandt andet at danske myndigheder helt er gået over til digital kontakt med borgerne. Samtidig er den svenske posthandel vokset inden for e-handel. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
