22 maj 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on februar 9th, 2018 | by Sofi Eriksson

0

Den svenske arbejdsformidling forudser et fortsat stærkt arbejdsmarked i Skåne

2018-02-09:

I 2018 forventes der at blive skabt 8.800 nye jobs i Skåne. Foto: News Øresund

I 2018 forventes der at blive skabt 8.800 nye jobs i Skåne. Størstedelen af de nye jobs vil komme inden for salg, service, uddannelse, pleje og omsorg. De mest eftertragtede på arbejdsmarkedet er dem med en universitetsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det skriver den svenske arbejdsformidling, Arbetsförmedlingen, i rapporten Jobbmöjligheter.

I dag arbejder næsten halvdelen af Skånes befolkning inden for omsorg, pleje og andet socialt arbejde, eller salg, service, hotel og restaurant. Det er også disse brancher, der fortsat ser gode ud på arbejdsmarkedet, viser Arbetsförmedlingens rapport.

“Manglen på kvalificeret arbejdskraft øger nyuddannedes chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder primært for universitetsuddannede, men også de erhvervsuddannede har gode jobmuligheder i 2018”, skriver Arbetsförmedlingen i en pressemeddelelse.

Inden for pleje og omsorg ser arbejdsmarkedet bedst ud. Salg, handel og service ser også generelt godt ud, men ifølge rapporten er jobmulighederne inden for butikssalg og ejendomsmægling knap så gode. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑