27 april 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

2A xx

Published on marts 9th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Det første forbedrede Øresundstog er klar til afgang 

2018-03-09:

Maria Helmgren, adm. dir. Öresundståg, og Stefan Svalö, formand for Kollektivtrafiknämnden Region Skåne, åbner dørrene på det første opgraderede Øresundstog. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Strømudtag ved alle sæder, opgraderede kørestolspladser, nyt design udvendig og opgraderede toiletter. Det er nogle af nyhederne når det første renoverede Øresundstog er klar til trafik. De kommende fem år skal samtlige 111 Øresundstog opgraderes, hvilket er en udgift på fem millioner per tog. 

Den 15. marts indsættes det første oprustede Øresundstog i driften, og efterfølgende kommer renoveringen af de resterende Øresundstog op i gear. Cirka 22 tog skal renoveres hvert år.

– Det er lidt en følelse af et nyt tog når man kommer ind, siger Maria Holmgren, adm. dir. Öresundståg AB, til News Øresund.

Opgraderingen af det første tog er trukket ud. Planen var at det skulle have været færdigt i efteråret, men kvaliteten på opgraderingen og vigtigheden af at sikre de tekniske løsninger fik første prioriteret i arbejdet, frem for at gøre arbejdet hurtigst muligt færdig. Listen med hvad der skulle fornyes ombord på togene er skrevet med hjælp af de rejsende og Øresundstogenes personale. Efter dialog med interesseorganisationer for personer med funktionsvariationer er et ny siddeområde installeret, hvor der er plads til en kørestol ved et bord med to sidepladser. Fra pendlernes side har flere strømudtag været et tydeligt ønske.

– Opgraderingen indebærer større mulighed for at arbejde ombord på en bedre måde, i og med at strømudtagene sidder ved sæderne i stedet for oppe i hattehylden. Der er generelt en bedre komfort ombord. Det betyder meget for dem der pendler, siger Stefan Svalö (S), formand for Kollektivtrafiknämnden Region Skåne, til News Øresund.

Region Skåne, øvrige svenske køretøjsejere og DSB står for udgiften på fem millioner per tog. At købe nye tog ville de havde kostet 100 millioner stykket.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)

Fakta: Nyheder på de renoverede tog

Stolene på anden klasse og i stillekupeerne har fået nyt fyld, nyt betræk og rammen er blevet malet. Gulvmåtterne er udskiftet og hver stol har fået eget strømudtag. Det er desuden blevet kraftigere markeret hvor der er tale om stillekupeer.

Første klasse har fået nye regulerbare stole og nye rektangulære borde for at gøre det lettere at arbejde med en computer. Også her er der kommet nyt tæppe.

Toaletterne har fået nyt toiletsystem, nyt gulv, nye vægge og håndtørrer i stedet for papir.

Møntautomaterne er fjernet for at give plads til flere siddepladser, i delen af togene med lavt gulv. I samme område er der kommet ny bagageopbevaring til store tasker og en siddegruppe med plads til kørestol ved to stole og et bord.

Ydersiden af toget har desuden fået et helt nyt design.


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑