21 september 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on februar 23rd, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Det svenske militær har brug for milliardoprustning

2018-02-23:

En undersøgelse af Sveriges militærbudget viser et behov for 168 milliarder svenske kroner ekstra. Pengene skal blandt andet gå til flere SAAB Jas 39 Gripen fly. Foto: Louise Levin/Försvarsmakten

Det svenske militær har brug for en pengeindsprøjtning på 168 milliarder svenske kroner frem mod 2030, ellers skal der som minimum omprioriteres på budgettet. Soldater mangler skudsikre veste og flåden har brug for opgraderinger. Det viser en ny statslig undersøgelse af Sveriges krigsmateriel og militærbudget.

– Gør vi det her, får vi en forsvarsmagt som er stærkere og mere modstandsdygtig – men som også beskytter os mod angreb, siger manden bag undersøgelsen, Ingmar Wahlberg, til Dagens Nyheter.

Siden 2015 har Sverige ændret grundigt på forsvarspolitikken. Man er gået fra små, nemme fredsaktioner til oprustning af det nationale forsvar mod kvalificerede fjender. Men krigsmaterielen matcher ikke trusselsbilledet. Soldater mangler skudsikre veste, og hele delinger kan udslettes via robotter og bombefly.

Sverige har ellers planer om at købe et nyt luftværnssystem, det såkaldte Patriot 12. Systemet kommer til at koste 12 milliarder svenske kroner, og kontrakten skal underskrives i maj. Men ifølge undersøgelsen er de penge bedre brugt andetsteds. I stedet bør man bruge pengene på opgradering og vedligeholdelse af det nuværende materiel: Støvlerne er slidte og bør erstattes med kampvogne. Fly og fartøjer skal vedligeholdes og moderniseres.

Men det er kun forslag til omprioritering af nuværende budget. Det centrale forslag i undersøgelsen er 168 milliarder svenske kroner ekstra til militæret op mod 2030, som skal bruges på 3 forskellige punkter.

Punkt 1: 56 milliarder skal bruges på køb samt vedligeholdelse af Patriot 12. Derudover skal man beholde de nuværende Jas-fly, og bruge dem som led i flyundervisning frem for at skrotte dem. Med købet af 60 nye fly vil der være i alt 130 Jas-fly. Desuden skal en Hallands-ubåd moderniseres, så Sverige i alt har fem ubåde.

Punkt 2: 65 milliarder skal bruges på at bevare den nuværende radarovervågning, som skal sikre luft- og landstyrkernes overlevelse i felten. Krigsskibene i Visby skal have luftværnssystemer, som de har manglet i over 10 år.

Punkt 3: 47 milliarder skal bruges på modernisering af flådens fartøjer, to ubåde samt våben med længere rækkevidde til hæren. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑