22 november 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on oktober 19th, 2017 | by Sofi Eriksson

0

Elektrificeret vej testes uden for Lund

2017-10-19:

Dan Zethraeus, Mats Alaküla og Andreas Sörensen fra Lunds universitet. Foto: Lunds Universitet – Kristina Lindgärde

Ny teknik, som skal oplade elbiler mens de kører, testes uden for Lund. Forskere fra Lunds universitet har bygget en elektrificeret vejstrækning. Allerede næste år skal bybusserne i den svenske by Mariestad bruge den nye teknik.

Uden for Lund er der lagt en 120 meter lang teststrækning med el i vejen. Den skal fungere til personbiler såvel som lastbiler og kan bruges både på landeveje og i bytrafikken.

– Den teknik vi udvikler er først i verden med at fungere lige så godt på landevej som i byen. Samme teknik bliver brugt i bytrafikken og på landevej, stillestående og i bevægelse, siger Mats Alaküla, forsker på Lunds universitet i en pressemeddelelse.

Ladeskinnerne bliver lagt direkte på asfalten. De aktiveres en meter ad gangen og kun når et køretøj passerer eller står stille oven på skinnen. For at det skal fungere skal der installeres en aftager under elbilerne og bilens oplader skal indstilles til at kunne optage spænding fra vejen.

I Mariestad er det planen at bybusserne skal bruge den nye teknik allerede næste år. Til at starte med skal der lægges ladeskinner ved busstoppestederne og derefter kan udvalgte strækninger blive elektrificeret. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑