20 januari 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1D xx

Published on december 13th, 2017 | by Thea Wiborg

0

Færre flyrejsende fra Københavns Lufthavn i november mens Arlanda vokser

2017-12-13:

Antallet af passagerer på Københavns lufthavn mindskede med 3,4 procent i november. Foto: News Øresund

Antallet af passagerer, der rejser fra Københavns lufthavn steg knap en procent fra januar til november sammenlignet med samme periode sidste år. I november måned mindskede passagerantallet med 3,4 procent. Ifølge lufthavnen hænger det delvist sammen med Air Berlins konkurs. År til dato er antallet af rejsende fra Stockholm Arlanda steget med 8 procent.

Det er antallet af indenrigspassagerer fra Københavns lufthavn som falder mest – med 5,6 procent i januar til november sammenlignet med samme periode i 2016. Derimod voksede antallet af interkontinentale passagerer med 6,2 procent. Samlet set havde lufthavnen omkring 27,2 millioner passagerer, hvilket er 0,9 procent flere end i samme periode sidste år.

I Malmø lufthavn har der været omkring en procent færre passagerer i år sammenlignet med sidste år. I november steg antallet med 2 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Arlanda lufthavn i Stockholm voksede ned 4 procent i november og 8 procent i perioden januar til november. Antallet af passagerer i år har indtil videre været omkring 24,7 millioner. Det er frem for alt udenrigstrafikken som stiger på Arlanda, mens den mindskede i Malmø.

At Københavns lufthavn oplever en tilbagegang i passagerantallet kan delvist forklares med Air Berlins konkurs ifølge lufthavnens adm. direktør Thomas Woldbye, som vurderer at halvdelen af mindskningen i november skyldes færre passagerer på ruten til Berlin. Desuden var der færre transferpassagerer. (News Øresund)

 

Passagerer med fly 2017 (vækst sammenlignet med samme periode 2016)

Københavns Lufthavn
November  2 101 277 (- 3,4%)
Jan-nov.      27 198 350 (+ 0,9%)

Malmø Airport
November  287 235 ( +2,0%)
Jan-nov    2 022 777 (-1,0%)

Arlanda Stockholm
November 2 047 867 (+4%)
Jan-nov     24 730 228 (+8%)

Kilde: Københavns Lufthavne och Swedavia


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑