24 juni 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1C xx

Published on marts 9th, 2018 | by Anna Palmehag

0

Fald i svensk valutakurs baner vej for dansk shoppingfest i Skåne

2018-03-09:

Når den svenske krone svækkes påvirker det Øresundsregionen og vekselkursen på den svenske krone i forhold til den danske krone. Gennem de seneste tolv måneder er den svenske krone blevet 6,2 procent billigere at veksle (9,4 procent på 24 måneder) for danskere som tager til Skåne for at shoppe. For svenskere som shopper i København er det blevet modsvarende dyrere. Øresundspendlere som bor i Skåne og arbejder i Danmark er de store vindere gennem at den ændrede vekselkurs højner værdien af lønnen med 6,2 procent, udover den almindelige lønforhøjelse gennem det seneste år. Se større billede her. Foto og nyhedsgrafik: News Øresund

Prisen på en svensk krone er rekordlav. For 10 danske kroner kan man nu købe 13,70 svenske kroner. Det indebærer blandt andet, at det bliver mere attraktivt for danskere at rejse over Sundet for at købe ind. Valutaforskellen gavner desuden de svenskere, som arbejder i Danmark. 

Prisen på en svensk krone har aldrig været lavere i de seneste otte år. Den lave pris på den svenske krone medfører, at det for danskere nemt kan betale sig at rejse over Sundet for at købe ind. Det er dog ikke udelukkende på grund af valutaforskellen, at det kan betale sig. Momsen på mad i Sverige er nemlig væsentligt lavere end i Danmark – 12 procent i Sverige modsat 25 procent i Danmark.

Derfor sparer man i princippet 30 procent på sine indkøb, når man handler i Sverige som dansker, skriver Sydsvenskan. Tilbage i 2004-05 var det en lignende situation i Sverige, hvor mange danskere greb muligheden for at shoppe amok. Her købte danskerne blandt andet barnevogne, bildele, byggematerialer, tøj og hvidevarer, men også ydelser i form af bilreparationer, synstests og tandlægebesøg.

For de svenskere, som arbejder i Danmark, er det dog en positiv nyhed. De kan nemlig se frem til en stærkere købekraft for deres danske lønninger.

Modsætningsvis er det, som er godt for personer med danske lønninger, lige dårligt for personer med svenske lønninger. Det bliver nemlig stødt dyrere for svenskere at handle i Danmark og dyrere at rejse til udlandet. Derudover er nationalbankens styrerente negativ på -0,50 procent, hvilket tilskynder svenske virksomheder til at placere deres likvider i udenlandske bankkonti. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑