14 augusti 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1B xx

Published on maj 15th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Flere finder arbejde i Skåne

2018-05-15:

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde i Skåne. Foto: News Øresund – Jenny Andersson

I april startede 6.100 personer, som var indskrevet hos Arbetsförmedlingen i Skåne, nyt job. Det er 500 flere end for samme periode forrige år, skriver Arbetsförmedlingen i en pressemeddelelse.

Arbejdsløsheden fortsætter med at blive mindre i Skåne. I april stod 9,3 procent af arbejdsstyrken i Skåne uden arbejde. Det er et halvt procentpoint lavere end samme periode forrige år.

Men arbejdsløsheden i Skåne er stadigvæk højere end i resten af Sverige. Ser man på hele landet, var arbejdsløsheden for april 7,1 procent.

Der er fortsat store forskelle mellem forskellige skånske kommuner. I Lomma var der i april 3,2 procent af arbejdsstyrken, som var uden job, mens der i samme periode i Malmø var 13,8 procent af arbejdsstyrken, som manglede arbejde.

Fakta: Arbejdsløsheden falder i Skåne – særligt hurtigt for unge i alderen 18-24 år

I april var 9,3 procent af arbejdsstyrken indskrevet hos arbejdsformidlingen i Skåne. Til sammenligning lå det tal på 9,8 procent for samme periode forrige år.

11,8 procent af unge i alderen 18-24 år var registreret som arbejdsløse i april. Til sammenligning lå det tal på 13,9 procent for samme periode forrige år.

I slutningen af april havde 13.100 personer et job med løntilskud, hvor der sidste år var 12.200, der havde job med løntilskud. Af disse udgjorde funktionsnedsatte personer 9.500 af stillingerne.

Kilde: Arbetsförmedlingen


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑