27 april 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on marts 21st, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Flygtninge kommer hurtigere på arbejdsmarkedet – Udviklingen er hurtigere i Sverige end i Danmark

2018-03-21:

Ghade Andersson, Landing Kujabi, Fadi Al-Husseini og Ghussan Abu Sweilom diskuterer, hvad der er vigtigt at vide på arbejdet på kurset ‘Svenska för invandrare för akademiker’, SFI, på universitetet i Lund. Kurset er et led i den svenske indsats for at få flere flygtninge i arbejde, og indsatsen minder til dels om den danske integrationsuddannelse, IGU. Foto: News Øresund – Mandus Örarbäck

Det går generelt hurtigere for flygtninge at komme ud på det svenske arbejdsmarked. Det har været tendensen i flere år, og ifølge Statistiska centralbyråns prognoser kommer det kun til at gå hurtigere i de kommende år. I Danmark begyndte den positive udvikling for alvor for et år siden. Udviklingen skyldes særligt en række reformer på arbejdsmarkedet for flygtninge i begge lande.

Det er begyndt at gå bedre for Danmark, når det drejer sig om at få nytilkomne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Af de flygtninge, der kom til hertil i 2012, var der 18 procent af dem, som efter tre år i landet havde fundet et arbejde. For de flygtninge, der kom til Danmark i 2013, er 23 procent af dem kommet i arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er altså en stigning på fem procentpoint.

Kigger man længere tid tilbage, går det dog faktisk lidt ned ad bakke for Danmark. I 2011 var tallet for samme gruppe på 22 procent, mens det i 2010 var på 26 procent – altså tre procentpoint højere end tallet for 2013.

Tallene skal dog ses i lyset af, at man tilbage i 2016 lavede drastisk om på den måde, man anser og behandler flygtninge inden for arbejdsmarkedet, siger Berit Toft Fihl, der i 2017 var ansvarshavende redaktør på rapporten “Flygtninge skal i job og ikke parkeres på offentlig forsørgelse” og chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening. I dag er hun sekretariatschef hos fagorganisationen Lederne:

– For et halvandet års tid siden blev det ved en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter besluttet, at jobcentre skulle kigge på flygtninge på en helt ny måde. Tidligere var der nemlig en tendens til at holde flygtninge uden for arbejdsmarkedet, og det blev der simpelthen lavet om på, siger Berit Toft Fihl til News Øresund.

Et af de helt store problemer med at få flygtninge i arbejde er, hvorvidt den danske stat anser dem som værende parate til at have et arbejde. Før trepartsaftalen var der kun omkring tre procent af landets flygtninge, som blev dømt jobparate – efter aftalen var det tal kommet op på cirka 75 procent, forklarer Berit Toft Fihl.

– Det var virkelig ikke acceptabelt, at jobcentrene dømte så stor en gruppe af folk uden for arbejdsmarkedet på en kold vurdering af, at de ikke kunne arbejde – og selvfølgelig kan de arbejde. Efterfølgende har tallene også vist, at de netop er parate til at tage et arbejde. Der handler det om, at man tilrettelægger en indsats, der gør, at de kommer ud på virksomhederne og kommer tættere på arbejdsmarkedet, siger hun til News Øresund.

En anden indikation på, at det er begyndt at gå bedre i Danmark med hensyn til integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked, er Beskæftigelsesministeriets seneste statistik over nytilkomne flygtninges beskæftigelsesfrekvens. Ministeriets tal viser, at flygtninge, der har været i Danmark i tre år, havde en beskæftigelsesfrekvens på 12 procent i 2015. Året efter var det tal kommet op på 20 procent, mens tallet for 2017 var steget helt op til 30 procent. Tallene for 2018 afrapporteres i juni, men indtil videre ser det positivt ud: 38 procent af de flygtninge, som har opholdt sig i landet i tre år, er i dag i arbejde.

Kigger man på udviklingen de seneste to år med udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets tal, så er det altså gået markant fremad med beskæftigelsen, hvilket især kan ses som resultatet af indsatsen fra 2016.

Der er dog ét særligt forbehold, man må tage, når man læser ministeriets beskæftigelsestal og sammenligner dem med tallene fra Danmarks Statistik. Nemlig at Beskæftigelsesministeriet inkluderer integrationsuddannelser, bedre kendt som ‘IGU-forløb’, som ordinær beskæftigelse, hvilket medvirker, at andelen af flygtninge, som klassificeres som værende i arbejde, er højere, end hvad tallene fra Danmarks Statistik giver udtryk for. Herudover blev IGU-forløbene først oprettet i 2016, hvilket kan være med til at forklare, at ministeriets tal for 2015 er så overraskende lave sammenlignet med tallene fra 2017.

Kigger man mod Sverige er tallene langt mere positive. Her er det nemlig 38 procent af de flygtninge, som i 2013 fik opholdstilladelse i Sverige, der har et arbejde efter tre år i landet. Tallene for flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2012, var 32 procent, mens det for 2011 var 26 procent.

I Sverige kan man modsat Danmark godt tale om en positiv tendens, hvor flygtninge i stigende grad formår at komme ud på det svenske arbejdsmarked. Det skyldes blandt andet, at man i 2010 flyttede ansvaret for flygtninges integration på arbejdsmarkedet over til Arbetsförmedlingen, den svenske arbejdsformidling, siger Ylva Johansson (S), Sveriges arbejdsmarkedsminister, i en kommentar til News Øresund.

Hun peger desuden på den stærke konjunktur, der har været i Sverige de seneste par år. Det har ligeledes været med til at skabe den positive udvikling for flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover fremhæver hun bosättningslagen som en vigtig faktor.

Bosättningslagen er en svensk lov fra 2016 som blandt andet indebærer, at flygtninge visiteres til kommuner, hvor der er bedst mulighed for at finde job, bolig og uddannelse til dem.

(News Øresund – Mandus Örarbäck & Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Så mange flygtninge havde et arbejde efter tre år i landet

Sverige
År for modtagelse – 2010: 21,6 procent i arbejde år 2013

År for modtagelse – 2011: 25,6 procent i arbejde år 2014

År for modtagelse –  2012: 31,9 procent i arbejde år 2015

År for modtagelse –  2013: 37,7 procent i arbejde år 2016

Danmark
År for modtagelse –  2010: 26,3 procent i arbejde år 2013

År for modtagelse – 2011: 21,8 procent i arbejde år 2014

År for modtagelse – 2012: 17,7 procent i arbejde år 2015

År for modtagelse – 2013: 23,2 procent i arbejde år 2016

Kilde: Statistiska centralbyrån, Danmarks Statistik.

Fodnote
Det skal bemærkes, at de to statistikker fra henholdsvis Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån ikke nødvendigvis kan sammenlignes. Der er nemlig en lang række faktorer såsom sammensætningen af flygtningegruppen, kønsfordeling af gruppen og metoder for dataindsamling, som kan være forskellige mellem den danske og den svenske statistikbank, hvilket kan gøre tallene usammenlignelige.


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑