25 juni 2019 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on februar 3rd, 2017 | by Sofi Eriksson

0

Historisk klimalov på vej i Sverige

2017-02-03:

Isabella Lövin, svensk minister for internationalt udviklingssamarbejde og klima, har sammen med regeringen fremlagt en klimalov, som skal gøre det ulovligt for regeringen at bortprioritere klimaet. Foto: Johan Schiff

Den svenske regering vil gøre det ulovligt at bortprioritere klimaet gennem en ny klimalov. Det er en af delene i den klimastrategi som blev præsenteret torsdag, sammen med et langsigtet klimamål. Forslaget får støtte fra alle partier på nær Sverigedemokraterna og forventes at træde i kraft første januar 2018.

Klimaloven indebærer at alle fremtidige udkast til finanslove skal indeholde en klimaredegørelse og desuden at en klimaplan skal præsenteres hvert fjerde år. Hvis det ikke efterleves vil regeringen kunne anmeldes til Riksdagen.

Den svenske regeringen vil også eliminere sine nettoudslip i atmosfæren til år 2045 for at blive det første fossilfrie velfærdsland, og desuden indføre et klimaråd.

– Præcis som at vi skal have orden i finanspolitikken, så behøves der orden i klimapolitikken. Det her er den vigtigste reform vor generations politikere kommer til at gennemføre for Sveriges unge, vores børn og børnebørn, siger statsminister Stefan Löfven (S) i en pressemeddelelse.

Klimaloven bygger på en parlamentarisk overenskomst og støttes altså af alle Riksdagspartier på nær Sverigedemokraterna. Forslaget forventes at stemmes igennem i Riksdagen i marts og træde i kraft 1 januar 2018. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑