15 juli 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1A xx

Published on marts 28th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

I påsken lokker Skåne besøgende til med kunst og åbne butikker

2018-03-28:

De skånske kunstrunder byder på alskens kunstoplevelser i løbet af påsken. Tilbage i 2013 kunne man for eksempel besøge glaskunstneren Elna Joloms glasrøgeri i den sydøstlige del af Skåne. Foto: News Øresund – Emilia Söelund

I løbet af påskedagene er der i Skåne traditionen tro ‘konstrundan’, som er et arrangement med åbne kunstudstillinger i kunstneres egne hjem og atelier. Desuden er skærtorsdag ikke en helligdag i Sverige, så der vil også være mulighed for at benytte fridagen på shopping i det svenske.

I Skåne har det siden 1968 været en tradition at bruge påsken på at rejse rundt i regionen og kigge på kunst i kunstnernes egne hjem og atelier. Traditionen kaldes konstrundan. Historisk set var det den sydøstlige del af Skåne, Österlen, hvor begivenheden først blev afholdt, men den har sidenhen bredt sig til de andre dele af Skåne.

I 1974 oprettede en række skånske kunstnere, som også var med til at arrangere den første konstrundan i ‘68, en kunstnergruppe ved navn Östra Skånes Konstnärsgrupp (ÖSKG). Gruppen har siden da sørget for, at begivenheden blev en tilbagevendende påsketradition med hjælp fra sponsorer. Programmet for den sydøstlige del af Skåne i 2018 med tilhørende rejseguide kan læses på deres hjemmeside her.

Hvis du ikke er en kunstelsker, kan der stadig være gode grunde til at besøge det skånske i påsken. Torsdag er nemlig ikke en helligdag i Sverige, så der vil være rig mulighed for at bruge skærtorsdagen på shopping i de åbne butikker.

Læs mere: Fald i svensk valutakurs baner vej for dansk shoppingfest i Skåne

News Øresund ønsker Jer en rigtig god påske!

(News Øresund)

Programmer for konstrundan i de andre dele af Skåne

Midtskåne

Nordvest Skåne

Sydvest Skåne

Vestlige Skåne

 


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑