21 februari 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1D xx

Published on februar 9th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Indkomstkløften stiger i næsten alle svenske kommuner

2018-02-09:

Trods politisk bevågenhed stiger forskellen på rig og fattig stødt i Sverige. Foto: News Øresund – Johan Wessman.

Velstanden stiger i Sverige, men det er langt fra alle, der får flere penge mellem hænderne. Forskellen på rig og fattig er nemlig steget i 271 svenske kommuner. 

Sverige bliver generelt rigere og rigere. Det er dog primært den rigeste del af svenskerne, der nyder godt af den stigende velstand, viser nye tal fra Statistiska centralbyrån (SCB), den svenske pendant til Danmarks Statistik, som Dagens Samhälle har analyseret.

Indkomstkløften er blevet større i 271 af Sveriges 290 kommuner til trods for den politiske bevågenhed, stigningen har haft. I 2006 udtalte forhenværende statsminister Göran Persson for eksempel, at “klasseskellene skal reduceres”. Den nuværende statsminister, Stefan Löfven, har ligeledes udtalt, at “vores land skal have bugt med kløfterne”.

Virkeligheden er dog en anden. Kigger man på den såkaldte gini-koefficient, som udtrykker et lands fordeling af velstand, så har den været stødt stigende de sidste mange år. Ifølge Dagens Samhälle lå den svenske gini-koeffiecient i 2005 på 0,271, mens den i 2010 lå på 0,297. Forrige år steg koefficienten til et historisk højt 0,320, hvilket altså vil sige, at forskellen på rig og fattig bliver større og større.

(News Øresund).


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑