24 juni 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1B xx

Published on juni 14th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Jan-Olof Jacke tager over som adm. dir. for Svenskt Näringsliv

2018-06-14:

Jan-Olof Jacke er ny administrerende direktør for arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv. Foto: Sören Andersson – Svenskt Näringsliv

Senere på året overtager den 53-årige Göteborg-borger Jan-Olof Jacke rollen som administrerende direktør for arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Han er på nuværende tidspunkt administrerende direktør for den svenske afdeling af det milliardomsættende medicinalfirma AstraZeneca.

Jan-Olof Jacke erstatter senere på året Carola Lemne som administrende direktør for Svenskt Näringsliv. Udover at have stået i spidsen for den svenske afdeling af AstraZeneca siden 2013 sidder Jan-Olof Jacke også i bestyrelsen for Svenskt Näringsliv, men overtager altså chefpladsen senere på året.

Med den nye rolle vil han blandt andet arbejde på at styrke Sveriges internationale rolle:

– I øjeblikket har vi et lille hak i globaliseringen, men når den tager fart igen, er der ingen tvivl om, at konkurrencen vil blive styrket yderligere. Da skal svenske virksomheder have så gode forudsætninger som muligt, og ikke kun for at starte forretning her, men også for at vokse sig større her og blive succesrige med udgangspunkt i Sverige. Sådan finansierer vi den svenske velfærd, siger Jan-Olaf Jacke til Svenskt Näringsliv.

(News Øresund)

Fakta – Svenskt Näringsliv

Svenskt Näringsliv er Sveriges pendant til Dansk Erhverv. Organisationen er en paraplyorganisation og repræsenterer 50 forskellige fagforbund, hvortil 60.000 små, mellemstore og store virksomheder er tilknyttet. De har desuden et kontor i Bruxelles.

Organisationen blev grundlagt i 2001 som følge af en fusion mellem Sveriges Industriförbund og Svenska Arbetsgivareföreningen.

Fakta – AstraZeneca AB

Det verdensomspændende medicinalfirma AstraZeneca, som Jan-Olof Jacke snart forlader til fordel for Svenskt Näringsliv, kunne i 2017 aflægge en årsrapport med en omsætning på knap 22,5 milliarder amerikanske dollars.

AstraZeneca blev grundlagt i 1999 gennem en sammenlægning af to eksisterende medicinalfirmaer, svenske Astra AB og engelske Zeneca Group plc.


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑