18 december 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

Arbejdsmarked xx

Published on maj 26th, 2016 | by Johan Wessman

0

Jobvækst går udenom 14 af Greater Copenhagens danske kommuner

2016-05-26:
Rogeriet Odden webb

Røgeriet Sjællands Odde, Oddsherreds Kommune. Foto: News Øresund

14 ud af 46 danske kommuner i Greater Copenhagen (Øresundsregionen) har mistet jobs siden første kvartal 2013 til fjerde kvartal 2015. På landsplan steg antallet af jobs med tre procent. Det viser en, for LO, særkørsel fra Danmarks Statistik. I Odsherred Kommune vil man satse på turisme og nordisk mad i forhold til at få vendt udviklingen. Det skriver Ugebrevet A4.

Ifølge LO’s analyse er beskæftigelsen på landsplan steget med omkring 80.000 lønmodtagere. I den danske del af Øresundsregionen er det særligt omkring København, at beskæftigelsen stiger. I København var jobvæksten dobbelt så stor, som på landsplan, her kunne man præstere en vækst på seks procent.

”København og Aarhus virker som kraftcentre. Det er der, hvor man som stor virksomhed typisk vil lægge sit hovedkontor. Universiteterne tiltrækker mange unge, som senere bliver ansat i gode, højproduktive job. Begge byer er inde i en positiv spiral, hvor mange flytter til” siger Allan Lyngsø Madsen til Ugebrevet A4.

Borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), har strategien klar i forhold til at få skabt jobvækst i sin kommune.
”Man kan vælge at gå to veje. Enten at forsøge at få virksomheder med mange arbejdspladser til at slå sig ned her i hård konkurrence med andre kommuner. Eller man kan vælge at satse på de kræfter og ressourcer, som er stedbundet i Odsherred. Vi har valgt den sidste strategi” siger han til Ugebrevet A4.

Hos LO lyder budskabet fra Allan Lyngsø Madsen, at kommunerne med negativ jobvækst skal satse på at gøre det attraktivt for børnefamilier at flytte dertil. (News Øresund)

Fakta om den negative jobvækst i den danske del af Øresundsregionen

Udviklingen skal ses fra første kvartal 2013 til fjerde kvartal 2015. På landsplan steg antallet af jobs med tre procent.

Kommuner med negativ jobvækst opgjort i procent:

  • Gribskov Kommune (-0,9 procent)
  • Allerød Kommune (-2,8 procent)
  • Rudersdal Kommune (-1,8 procent)
  • Odsherred Kommune (-3,9 procent)
  • Holbæk Kommune (-0,7 procent)
  • Lejre Kommune (-2,2 procent)
  • Stevns Kommune (-0,5 procent)
  • Næstved Kommune (-0,9 procent)
  • Vordingborg Kommune (-3,2 procent)
  • Rødovre Kommune (-1,4 procent)
  • Ishøj Kommune (-0,5 procent)
  • Bornholms Regionskommune (-1,9 procent)
  • Guldborgsund Kommune (-3,7 procent)
  • Lolland Kommune (-1,3 procent)

Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af LO’s analyse Jobfremgang på tværs af landet


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑