16 december 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

2A xx

Published on november 10th, 2017 | by Sofi Eriksson

0

Lægemiddelseksporten stiger i Danmark – falder i Sverige

2017-11-10:

Petter Hartman, adm. dir. for Medicon Valley Alliance på MVA’s årsmøde i Copenhagen Towers fredag. Foto: News Øresund

Imens den danske life science-eksport steg med 6,3 procent i 2016 faldt den svenske med 2,7 procent. Det afspejles også i Greater Copenhagen regionen og Stockholm-Uppsalaregionen, hvor antallet af ansatte idenfor life science-virksomheder steg med 3,6 procent, og respektivt faldt med 1,3 procent i 2015. Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen Medicon Valley Alliance (MVA), udarbejdet af Øresundsinstituttet, præsenteret på MVA’s årsmøde fredag.

Sammenligner man med 2009 er den danske life science-eksport fordoblet, hvorimod den svenske ligger på samme niveau. At branchen går godt i Danmark mærkes også på at såvel eksporten som stigningen i beskæftigelsen har været rekordhøj under de nævnte år.
– Dansk life science-eksport vokser rekordhurtigt hvorimod den svenske udvikling er mere beskeden. Markedet i USA er i fokus for begge lande hvor den danske eksport har haft en årlig tillvækst på 18 procent. Men begge lande klarer sig også godt på det asiatiske marked, i Kina og Japan, siger Petter Hartman, adm. dir. for Medicon Valley Alliance.

I 2015 arbejdede totalt 41 300 personer i life science-virksomheder i Greater Copenhagen regionen, hvilket kan sammenlignes med 15 400 i Stockholm-Uppsalaregionen. Flere af de store lægemiddelsvirksomheder i Københavns regionen højnede også antallet af ansatte i Danmark i 2016, blandt andet Novo Nordisk, Lundbeck og Ferring Pharmaceuticals.
– Vi havde ikke forventet at Medicon Valley ville udvikle sig så godt, men sammenlagt gav både de store og små virksomheders fremgange alligevel en stigning i antallet af ansatte i 2015 med 3,6 procent. Jeg håber at vi kan udvikle vores styrker på begge sider af Sundet også i fremtiden, siger Petter Hartman, adm. dir. for Medicon Valley Alliance.

Analysen fra MVA viser også at staten tjener på fremgangen for life science-virksomhederne. Totalt bidrager branchen hvert år med 15,4 milliarder danske kroner i skatteintægter i Danmark og 11,6 milliarder svenske kroner i Sverige, i form af indkomst- og virksomhedsskat. Konferencen hvor analysen blev præsenteret blev afholdt i Copenhagen Towers, som også er stedet hvor det europæiske lægemiddelsagentur EMA kan komme til at placeres, hvis Danmarks bud om at få lov til at blive værtsland vælges ud af de 19 konkurrerende lande. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑