20 oktober 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

Malmö har brug for 80.000 nye boliger frem til år 2040

Malmö har brug for 80.000 nye boliger frem til år 2040

2016-05-23:
Malmo_amiralsgatan

Malmö vokser og reviderer nuværende lokalplan. Der skal findes kapacitet til at kunne bygge omkring 80.000 nye boliger. Foto: News Øresund

I årene frem til 2040 forventes Malmö at have fået 160.000 nye indbyggere. Dette har fået kommunen til at se nærmere på nybyggeri og lægge planer for at der skal kunne bygges 80.000 nye boliger.

I Malmö kommunes nuværende lokalplan er der kapacitet til at bygge omkring 50.000 boliger, hvilket svarer til omtrent 100.000 indbyggere. Sidste uge besluttede kommunen at revidere lokalplanen, som løber frem til år 2040, således at der i stedet skal findes kapacitet til at kunne bygge omkring 80.000 nye boliger. Ifølge den nye byggestrategi som komplementerer lokalplanen, skal kommunen også bygge flere skoler, børnehaver og anden samfundsservice i hurtigere takt end tidligere antaget.
– Med den befolkningstilgang vi ser er det nødvendigt med nye tiltag. Vi tilpasser hele den kommunale organisation til de nye udfordringer, det gælder ikke mindst boligbyggeriet, som er så grundlæggende for Malmös fortsatte udvikling og attraktivitet og dermed mange menneskers livskvalitet, siger Malmös borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) i en pressemeddelelse.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑