18 oktober 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

2C xx

Published on maj 18th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Milliardkøb: Amerikanske PayPal køber svenske Izettle

2018-05-18:

Den mobile kortterminaludvikler Izettle er blevet opkøbt af den amerikanske betalingsgigant PayPal for 19 milliarder svenske kroner. Foto: Håkan Dahlström – (CC BY 2.0)

Det amerikanske betalingsfirma PayPal opkøber den svenske start up-virksomhed Izettle. Izettle udvikler mobile kortterminaler, og de sælger virksomheden for 19 milliarder svenske kroner.

Ifølge PayPals administrerende direktør, Dan Schulman, er opkøbet en måde for dem at nå ud til nye brugere, for eksempel butiksejere.

– Izettle var det perfekte valg, siger direktøren til Bloomberg News ifølge Dagens industri.

Købet er PayPals største nogensinde, og skal hjælpe betalingsgiganten i kampen mod konkurrenten Square. Square tilbyder nemlig samme services som Izettle, der med sine mobile kortterminaler tilbyder mindre butiksejere og selvstændige at tage imod kortbetalinger.

Sidste uge fravalgte Izettle desuden at lade sig børsnotere. Planen var ellers at børsnotere selskabet, og åbne op for aktiekøb 31. maj. Men efter at Izettles administrerende direktør, Jacob De Geer, var til møde med PayPals ledelse, ændrede han sin mening. Han kommer også til at stoppe med at arbejde i virksomheden.

Izettle blev grundlagt i 2010 af Jacob De Geer og Magnus Nilsson.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑