16 december 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1C xx

Published on november 24th, 2017 | by Sofi Eriksson

0

Øresundstog genoptager ti-minutters trafikken den 10. december

2017-11-24:

Den 10. december begynder Øresundstogene nemlig igen at køre med ti-minutters trafik i myldretiden, for første gang siden ID-kontrollerne indførtes i starten af januar 2016. Foto: News Øresund

Den 10. december får togpendlerne over Øresund en tidlig julegave. Da begynder Øresundstogene nemlig igen at køre med ti-minutters trafik i myldretiden, for første gang siden ID-kontrollerne indførtes i starten af januar 2016. Socialdemokraterna og Miljöpartiet i Region Skåne præsenterede en række satsninger og ændringer for Øresundspassagererne, da de i denne uge offentliggjorde det skånske 2018 budget for den kollektive trafik.

Socialdemokraternas og Miljöpartiets budgetforslag danner fundamentet for beslutningen om Skånetrafikens budget, som bliver truffet af Region Skånes politikere mandag den 27. november. I forbindelse med budgetforslaget blev der også præsenteret flere nyheder for Øresundspassagerene fra Skånetrafikens side, hvoraf én træder i kraft allerede i december.Den 10. december 2017, i forbindelse med køreplansændringen, går Øresundstogene tilbage til ti-minutters trafik i hele myldretiden, både morgen og eftermiddag og i begge retninger. I januar 2016 nedlagdes ti-minutters trafikken da ID-kontrollerne af rejsende over Øresund blev indført, så togene gik hvert 20. minut, også i myldretiden.

ID-kontrollerne blev afskaffet i maj i år og i september blev der indsat ekstra togafgange i myldretiden. Men fra næste måned bliver afgangene igen som de var før ID-kontrollerne blev indført, dog med den forskel at de fortsatte grænsekontroller stadig kræver et længere stop i Hyllie.Fra foråret 2018 kan Øresundsrejsende købe deres togbilletter i Skånetrafikens app. Det vil også gælde månedskort.Øresundstogene kommer i fremtiden til at få Østerport i København som endestation i stedet for Helsingør.

Ændringen gennemføres trinvis fra og med 2020 i forbindelse med at Skånetrafikens nye dobbeltdækkertog, som skal gå fra Helsingborg til København via Malmø, introduceres i trafikken. Forandringen sker efter aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i Danmark og Skånetrafiken, og berører kun de tre procent af rejsende fra Sverige som fortsætter deres rejse efter København.Også de danske Bornholmsrejsende kommer fremover til at rejse med Skånetrafikens pågatåg, når Skånetrafiken overtager driften efter DSB’s såkaldte Bornholmertog. Skånetrafiken regner ikke med at det vil blive nødvendigt at indsætte flere togafgange. (News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑