18 oktober 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1D xx

Published on maj 18th, 2018 | by Johan Wessman

0

Passagerer gik af strømløst Øresundstog uden fungerende nødstrøm og højttalere

2018-05-18:

Da varmen og trængslen blev for meget valgte passagererne til sidst at forlade det strømløse tog udenfor Hyllie – samtidig med at redningstjenesten ankom. Foto: Jesper Korsgaard

Da det overfyldte Øresundstog fra Danmark ved 17-tiden torsdag blev strømløst og standsede nogle hundrede meter inden stationen i Hyllie blev det hurtigt varmt inden i toget. ”Toget holder stille udenfor Hyllie. Her er ingen AC, hvilket betyder at vi ikke får ny luft ind. Toget kørte 16:36 fra København H, og har holdt stille udenfor Hyllie i mere end 20 min. Vi har ikke fået nogen som helst information, og folk begynder snart at besvime. Der er allerede to piger som har fået panikanfald”, skriver en passager til News Øresund.

Eftersom nødstrømmen ikke fungerede, kunne togets højtalere ikke bruges og trængslen ombord gjorde også at togværter og lokofører ikke kunne gå ned igennem toget og informere alle passagererne, oplyser Mikael Espling, forretningsansvarlig for Øresundstogene hos Skånetrafiken, til Sydsvenskan.

Passagerene valgte til sidst at åbne dørene og forlade toget – samtidig med at redningstjenesten nåede frem til toget.

– Vi skal gennemse vores rutiner og være bedre forberedte på sådan en situation. Have en reserveplan for hvordan vi får information ud, og hvordan højttalersystemet skal kunne fungere. (News Øresund)

 


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑