16 december 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1B xx

Published on september 14th, 2017 | by Sofi Eriksson

0

Rekordinteresse for life science-konference i Malmø

2017-09-14:

Nordic Life Science Days har lokket over 1.300 deltagere til på årets udgave i Malmø, og programmets debatter med deltagere fra hele verden har mødt stor interesse. Foto: News Øresund

Efter fire år i Stockholm er Nordic Life Science Days, en konference med over 1.300 deltagere fra hele verden, i fuld gang i Malmø. Flytningen til Malmø er ifølge arrangørerne blevet en succes og i år har konferensen flere deltagere, firmaer og lande repræsenteret end nogensinde før.

– Jeg synes at en nordisk konference er skabt for et nordisk publikum, og for at øge deltagelsen fra de øvrige nordiske lande, og frem for alt Danmark som var ganske lidt repræsenteret i Stockholm, valgte vi at være i denne ekstremt stærke life science-region i år, siger Olivier Duchamp, CEO for Bionordic og manager director for Nordic Life Science Days, til News Øresund.

Medical Valley – Øresundsregionens life science-klynge – har med Novo Nordisk i spidsen godt 36.000 ansatte, og i Stockholmsregionen arbejder godt 16.000 indenfor branchen. Det viser den seneste statistik, præsenteret i State of Medicon Valley 2016.

Olivier Duchamp, CEO for Bionordic og manager director for Nordic Life Science Days. Foto: News Øresund

Den tre dage lange konference, med startskud i mandags, holdes på Malmømässan i Hyllie og nærheden til København har i år fordoblet antallet af danske deltagere og de øvrige deltagere er øget med 20 procent.

Selv de to forskningsanlæg Max IX og European Spallation Source (ESS) lige udenfor Lund har lokket deltagere fra USA, Canada og Asien til. Mandag besøgte omkring et hundred deltagere området for at få mere at vide om de to anlæg.

Konferencen har deltagere fra alla områder indenfor life-science, men biopharma og biotech dominerer med næsten 70 procent. Programmet består blandt andet af workshops, virksomhedspræsentationer, debatter og det populære indslag, one-to-one-meetings, som er en art speeddating for virksomheder.

Trods årets høje deltagerantal vil konferencen næste år igen til at afholdes i Stockholm, men tanken er fremover at flytte den år for år.
– Men Stockholm og Malmø/København vil dominere, siger Olivier Duchamp. (News Øresund – Sofi Eriksson)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑