24 juni 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1E xx

Published on juni 1st, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Rekordmange tog med krydstogtsskibe til København og Malmø i 2017

2018-06-01:

Copenhagen Malmö ports krydstogtterminal i Københavns Nordhavn. Foto: News Øresund

Søfarten i Copenhagen Malmö Port (CMP) har slået flere rekorder i det forgangne år. Omkring 16 procent flere krydstogtspassagerer, et løft i omsætningen på 27 millioner svenske kroner og et driftsresultat på i alt 78 millioner.

CMP har vind i sejlene. Omsætningen i 2017 steg fra 812 til 839 millioner svenske kroner, og driftsresultatet gik fra 43 millioner i 2016 til 78 millioner svenske kroner i 2017. I alt valgte 849.000 personer at sejle med krydstogtskibe, der lagde til i CMP’s havne.

– Vi ser en stærk udvikling for krydstogtsegmentet. Skibene bliver større, og antallet af anløb stiger. Derudover afholder vi flere såkaldte Turn Around-anløb, hvor skibene bytter passagerer hos os. Dette styrker tydeligt Københavns position som den førende krydstogtdestination i Nordeuropa, og bliver cementeret af de flotte karakterer vi får fra vores kunder. Samtidigt ser vi også en øget interesse for Malmö, nu hvor vi kan modtage større skibe der også, siger Barbara Scheel Agersnap, administrerende direktør for CMP, i en pressemeddelelse.

Antallet af krydstogtanløb steg desuden fra 311 til 325.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑