Danmark
Ryanair åbner nye ruter fra København
Efter elve års forhandlinger åbner Ryanair 13 lavprisruter fra København. Det irske lavprisselskab flytter sine aktiviteter fra Sturup i Skåne.
Fra marts næste år flyver Ryanair fra Københavns lufthavn. Flyselskabet vil i første omgang tilbyde rejser til London, Milano og Warszawa, men der er planer om yderligere 10 nye ruter i 2015. Målet er at tilbyde 130 ugentlige afgange allerede næste vinter.
Ifølge nyhedskanalen check-in.dk har Københavns lufthavn været i dialog med Ryanair i mere end elve år. Først i år valgte flyselskabet at acceptere, at der ikke var særvilkår til dem:
”De betaler fuldstændig det samme som alle andre luftfartsselskaber og får de opstartsrabatter, som alle andre også vil kunne få,” siger Ole Wieth Christensen, chef for ruteudvikling i Københavns Lufthavn, til check-in.dk.
Ryanairs tilstedeværelse forventes at genere nye passagerer til Københavns lufthavn. Flyselskabets lave priser kan også lægge pres på konkurrenterne EasyJet, Norwegian og SAS.
Ryanairs etablering i København har heller ikke vakt jubel hos fagbevægelsen. Det irske selskab har tydeligt meldt ud, at det ikke vil indgå en overenskomst for de mere en 120 piloter og stewardesser, der næste år får base i København. (News Øresund – Emilia Søelund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag

