Politik
Sådan bliver Sveriges nye økonomiske politik
Torsdag præsenterede Sveriges nye finansminister Magdalena Andersson (Socialdemokraterna) regeringens nye budgetforslag. Sammenlagt er der foreslået reformer for godt 20 milliarder danske kroner. Men Sverigedemokraterna truer med at vælte budgettet og fremtvinge et nyvalg.
”Dette er et budget, hvor vi gennemfører vigtige reformer for at sænke arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen, for at vende udviklingen i skolen og for at satse mere på miljø og klima,” siger Magdalane Andersson.
De største satsninger er på hospitalsområdet, skoler, nye uddannelsespladser, øget naturbeskyttelse, lavere skat for pensionister, øget A-kassebidrag og flere ansatte i ældreomsorgen.
Finansieringen af reformerne skal blandt andet ske gennem mindsket sænkning af arbejdsgiverafgifterne for unge, mindsket fradrag for pensionsopsparing, øget topskat og særlig lønskat for ældre med arbejde. Sammenlagt medfører budgettet skattestigninger svarende til godt 18 milliarder danske kroner, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
De borgerlige alliancepartier er, knap overraskende, kritiske mod regeringens forslag. Folkpartiets partileder Jan Björklund kalder det for et jobfjendtligt hastværk.
”Man strafbeskatter rigtige job for i stedet at satse på useriøse job,” siger han til Dagens Nyheter.
Regeringspartierne, Socialdemokraterna og Miljöpartiet, har støtte fra det socialistiske Vänsterpartiet. Men de tre partier har ikke flertal i Riksdagen. Det gør, at Sverigedemokraterna (SD) vil være i stand til at vælte regeringen budget, hvis de vælger at stemme for Alliancens fælles budgetforslag.
Sverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson er sygemeldt med symptomer på udmattelse, og han vil være fraværende frem til mindst slutningen af november. Den vikarierende partileder Matthias Karlsson oplyste, i et interview med Dagens Industri tidligere denne uge, at Sverigedemokraterna overvejer at vælte regeringsbudgettet. Det skulle i så fald føre til regeringskrise og eventuelt nyvalg.
Præcis som Jimmie Åkesson tidligere har gjort meddelte Matthias Karlsson, at Sverigedemokraterna vil stemme på det budget, som er ”mindst skadelig for Sverige”.
I begyndelsen af december skal Riksdagen stemme om regeringens budget. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige9 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund11 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag

