21 september 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

2A xx

Published on juli 10th, 2018 | by Johan Wessman

0

Støtten til Sverigedemokraterna vokser op til valget

2018-07-10:

Sverigedomkraterna under Almedalsveckan. Foto: News Øresund

Støtten til de to store, klassiske partier Socialdemokraterna og Moderaterna faldt i løbet af juni, mens Sverigedemokraterna tegner sig for den største opbakning siden årsskiftet 2015-2016. Det viser Dagens Samhälles polls of polls 2. juli, der er en løbende sammenstilling af de seneste 7-9 meningsmålinger.

Den regerende røde blok med Socialdemokraterna og Miljøpartiet sammen med støttepartiet Vänsterpartiet har nu 38,1 procent af vælgerne bag sig ifølge seneste polls of polls. Det er marginalt mere end blå blok, som nu ligger på 37,7 procent. Den borgerlige blå blok risikerer samtidig at miste en styrkeposition, hvis Kristdemokraterna ikke formår at komme over spærregrænsen på fire procent af stemmerne, som kræves for at træde ind i Riksdagen. Ifølge polls of polls har Kristdemokraterna i øjeblikket kun 3,2 procent af vælgernes støtte.

Sverigedemokraterna er vokset frem som en tredje blok og har ifølge polls of polls nu 20,8 procent af stemmerne, hvilket gør dem til Sveriges næststørste parti, et par tiendedele af en procent større end Moderaterna. Men SD er ikke gået lige så meget frem i kommunalpolitikken som i rikspolitikken. Da meningsmålingsinstituttet Skop spurgte omkring 1.200 vælgere i maj 2018 var det kun 11,5, som syntes, at SD var bedst i kommunalpolitikken. Det kan sammenlignes med, at SD dengang opnåede en støtte på 19 procent for sin rikspolitik.

Den 9. september er der valg i Sverige, og til forskel fra Danmark omfatter valget Riksdagen, landstings/regionsvalgene og kommunalvalgene. (News Øresund)

De seneste meningsmålinger, polls of polls, i Sverige før valget 9. september
(valgresultat 2014)

Tappar väljare men är fortfarande Sveriges största parti: Socialdemokraterna med statsminister Stefan Löfven vid partiledartalet under Almedalsveckan. Foto: News Øresund

Socialdemokraterna:   25,2% (31,0)*
Miljöpartiet:  4,3% (6,9)
Vänsterpartiet:   8,6% (5,7)
Rød blok:   38,1% (43,6%)

Moderaternas partiledare Ulf Kristersson under sitt partiledartal under Almedalsveckan 2018. Foto: News Øresund

Moderaterna:  20,5% (23,3)
Centerpartiet:   9,1% (6,1)
Liberalerna   4,9% (5,4)
Kristdemokraterna:   3,2% (4,6)
Blå blok:   37,7% (39,4%)

Sverigedemokraterna:   20,8% (12,9)

Kilde: Dagens Samhälle 2. juli 2018

(Polls of polls, sammenstilling af de seneste meningsmålinger fra Demoskop, Ipsos, Novus, SCB, Sentio, Sifo, Skop, Inizio samt YouGov)

 

 


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑