20 augusti 2017 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

Svensk minister vill lokke danske byggefirmaer til Sverige

Svensk minister vill lokke danske byggefirmaer til Sverige

2016-05-19:
Magdalena_Andersson

Sveriges finansminister, Magdalena Andersson (S), forsøger at lokke danske byggefirmaer til Sverige. Foto: News Øresund

I går var Sveriges finansminister, Magdalena Andersson (S), på besøg i København. På agendaen var et  møde med tre danske byggefirmaer, som hun håber skal få øjnene op for det svenske marked. Der er brug for 700.000 nye boliger på ti år i Sverige.

Efterårets flygtningestrøm har fået Boverket og den svenske regering til yderligere at hæve det tidligere mål på 250.000 nye boliger frem til år 2020. Nu regner man med at der behøves mindst 700.000 boliger i Sverige frem til år 2025.

– Vi arbejder hårdt på at dække behovet. Men skal det lykkes er der brug for flere aktører på det svenske byggemarked, siger Magdalena Andersson til Sydsvenskan.  

Ministeren mødtes onsdag med MT Højgaard, Scandi Byg og Enemærke & Petersen. Til Sydsvenskan oplyste hun at hun også kommer til at forsøge at lokke byggefirmaer fra Norge og Tyskland til. Selvom interessen fra udlandet vokser, så er der brug for at gennemse byggeprocessen for at målet for boliger skal nås, ifølge Magdalena Andersson. Planlægningsprocessen skal forkortes og kommunerne skal finde mere jord. Netop nu foregår der diskussioner om disse spørgsmål mellem regeringen og oppositionspartierne. I Danmark rapporteres der også i højere grad om disse spørgsmål inden for byggesektoren. (News Øresund)   

 


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑