14 november 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

Danmark xx

Published on juni 21st, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Svenskerne fejrer midsommar fredag – Danskerne fejrer Sankt Hans lørdag

2018-06-21:

Sankt Hans plejer at blive fejret med bål, som her på Christianshavn, men i år er bålene forbudt i 52 danske kommuner på grund af brandfare. Foto: Guillaume Baviere/Flickr (CC BY-SA 2.0)

På fredag 22. juni er det midsommar i Sverige. Det betyder helligdag, og flere svenskere har derfor fri. I Danmark er midsommar ikke en helligdag, men til gengæld fejres Sankt Hans på lørdag 23. juni, som almindeligvis betyder bål og båltaler. Grundet de tørre sommerdage de seneste par uger har de danske myndigheder dog forbudt at tænde bål i år, men der vil dog stadig være festlige indslag at besøge for eksempel i form af audiovisuelle bål.

I år vil der dog ikke være nogen bål at finde i 52 af 98 danske kommuner grundet tørke. Men det er ikke ensbetydende, at man skal være et flot show foruden.

Kulturhuset Islands Brygge har for eksempel fået stablet et audiovisuelt bål på benene, der med lyd- og lyseffekter kommer til at flyde rundt i Islands Brygges havn på en tømmerfløde. Det er kunstnerkollektivet ’hackstage’, der står bag det moderne, ildfattige bål, fortæller Mia Louise Kristensen, kommunikationsmedarbejder hos Kulturhuset Islands Brygge, til News Øresund.

Midsommar i Sverige

Fredag den 22. juni er der helligdag i Sverige, når der fejres midsommar – midsommer, og der er specialiteter at opleve, både på menuen og i form af hygge omkring midsommerstangen. Den klassiske midsommar spise er sild, nye kartofler med purløg og cremefraiche og jordbær, og som i Danmark, skal silden have selskab af snaps.

En fast del af dagen er også rejsningen af ”midsommar stången”, et kors dekoreret med blomster og blomsterkranse, som der danses om. Du kan finde midsommar arrangementer flere steder bl.a. i Folkets Park i Malmø og Kulturen i Lund.

(News Øresund – Anna Palmehag, Sofie Paisley & Nicklas Bunck Sørensen Andersen)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑