14 augusti 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1B xx

Published on juni 11th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Sverige undersøger muligheden for et tredje juridisk køn

2018-06-11:

Den absolutte majoritet definerer sig som kvinde eller mand, men der findes også mennesker, der ikke gør, siger Sveriges kultur- og demokratiminister, Alice Bah Kuhnke (MP), i optakten til Pride-festivalen i Malmø. Derfor er en undersøgelse af muligheden for at indføre et tredje køn blevet påbegyndt. Foto: News Øreund

Påbegyndelsen af en regeringsundersøgelse for at oprette et tredje juridisk køn har fået majoritetsstøtte i Riksdagen. Undersøgelsen skal blandt andet vise, hvordan ’tredje køn’ konkret skal registreres hos skattevæsnet, og hvordan de sidste tal i personnummeret skal ordnes, skriver TT.

M, K eller X. Det kan i fremtiden blive valgmulighederne i svenske pas, når borgerne skal vise, hvilket køn de identificerer sig med.

En undersøgelse af muligheden for at indføre et tredje køn er netop blevet stemt igennem Riksdagen. Undersøgelsen skal være med til at gøre indfasningen af et juridisk tredje køn så gnidningsløst som mulig ved blandt andet at kigge på konkrete udfordringer – og dertil tilhørende løsninger – såsom hvordan personer, der identificerer sig med det tredje køn, registreres hos skattevæsnet.

Udmeldingen om den påbegyndte undersøgelse kommer fra Sveriges kultur- og demokratiminister, Alice Bah Kuhnke (MP), der i optakten til Pride-festivalen i Malmø fremhævede at det var på høje tid, at Sverige fulgte trop med de steder i verden, hvor et tredje køn indgår i lovgivningen.

– Den absolutte majoritet definerer sig som kvinde eller mand, men der findes også mennesker, der ikke gør. Det her er en frihedsreform for os alle. Flere lande har allerede indført et tredje køn, og nu er det på tide, at Sverige gør det samme, siger hun til TT.

Ifølge TT er et tredje juridisk køn anerkendt i følgende lande: Canada, Nepal, Australien og New Zealand, Indien og Pakistan. Landene anvender oftest X som juridisk betegnelse for personer tilknyttet det tredje køn.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑