Følg os på

Infrastruktur

Vil sælge Øresundsbron for at finansiere en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg

Publiseret

 

Oresundsbron 3 webb

Den svenske private Infrastrukturkommission foreslår at sælge Øresundsbron for at finansiere en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Foto: News Øresund

En tunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan finansieres ved at sælge Øresundsbron. Det forslag præsenterer den svenske Infrastrukturkommission på onsdag ved et seminarium i Stockholm, der handler om mulighederne for at skabe en alternativ finansiering af infrastruktur. I kommissionen sidder blandt andet en tidligere svensk finansminister Allan Larsson (S).

Øresundsbron er et perfekt eksempel. En tydelig og afgrænset infrastruktur med stabile indtægter, som kan lokke forsikringsselskaber og statslige pensionsfonde til at komme med et bud – hvis lovgivningen tilpasses. Ved at sælge Øresundsbron ville der blive frigivet kapital, der kunne bruges til at bygge en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Forslaget er med i slutrapporten som den private Infrastrukturkommission præsenterer i Stockholm i løbet af onsdag. Den 14. december skal rapporten præsenteres på et seminarium på Copenhagen Business School.

”Vi har kigget på de seneste planer for HH-projektet” siger Infrastrukturkommissionens formand Björn Hasselgren fra Kongliga Tekniska Högskolan i Stockholm til News Øresund.
Han vil ikke gå nærmere ind på nogle detaljer om forslaget om at sælge Øresundsbron dagen inden seminariet, men nævner at de også skal præsentere et forslag om hvordan E22 kan blive udbygget.
”Vi ser at der er store udfordringer, når det handler om behov for infrastruktur i forhold til urbanisering, nye teknikker og krav på en bæredygtig udvikling.”

Infrastrukturkommissionen finansieres af otte virksomheder, der arbejder med infrastruktur og består af en gruppe kendte tidligere politikere, blandt andet tidligere finansminister Allan Larsson (S), tidligere boligminister Stefan Attefall (KD) og Region Skånes tidligere formand Pia Kinhult (M). Formålet med kommissionens arbejde er at komme med forslag til juridiske og finansielle løsninger for at klare udbygningen af fremtidens infrastruktur med begrænsede offentlige ressourcer.

”Det er interessant at diskutere hvordan vi kan skabe en mangesidighed og en anden måde at se på hvordan man bygger og ejer infrastruktur” siger Pia Kinhult til News Øresund.
”Hvordan skaber vi ejerforhold og indtægtskilder som giver os flere engagerede ejere?”

Ifølge Pia Kinhult er det ikke tilfældigt, at Øresundsbron bliver brugt som et eksempel. Hun fremhæver at broen er unik med tilpasset lovgivning og en tydelig afgrænset struktur. At overveje et salg ser hun ikke noget mærkeligt i og hun sammenligner med Københavns Lufthavn som i dag har privat hovedejer med den danske stat som minoritetsejer.
”Det har været godt for lufthavnens udvikling” (News Øresund)

 

Fakta Infrastrukturkommissionen

Initiativtagerne til kommissionen er KPMG, MTR, NCC, Peab, Rambøll, Skanska, Veidekke og WSP. Medlemmerne i kommissionen er Björn Hasselgren, teknologie doktor KTH og formand for kommissionen, Stefan Attefall, tidligere boligminister (KD), Pia Kinhult, tidligere regionrådsformand (M), Allan Larsson, tidligere finansminister (S) og Maria Wetterstrand, tidligere ordfører (MP).

Læs mere: Svenske forskere og tidligere toppolitikere danner infrastrukturkommission

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern2 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern3 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for åbningen af Fehmarn Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne er der behov for at udbygge jernbanen i det sydlige...

Øresund4 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund6 dage ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern6 dage ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Erhverv6 dage ago

Den svenske netbank Avanza etablerer sig i Danmark med en digital platform til handel med aktier og fonde

I 2027 vil den svenske netbank Avanza etablere sig i Danmark, annoncerer virksomheden i en pressemeddelelse. I Danmark findes der...

Infrastruktur6 dage ago

Muligheden for at rejse til og fra Arlanda er faldet med 33 pct. siden 2019 – den værste udvikling i Norden

Siden 2019 har Stockholms internationale lufthavn Arlanda mistet 33 pct. i såkaldt konnektivitet. Det er det næststørste fald i EU,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.