15 hårde ghettoområder og ca. 16.500 personer bliver de kommende år direkte berørte af ghettoplanen, som blev vedtaget i 2018. Ifølge Mandag Morgen, som har lavet en kortlægning af antallet af beboere, som påvirkes af ghettoplanen, skal omtrent 11.000 beboere i 15 hårde ghettoområder finde et nyt sted at bo, og yderligere skal ca. 5.500 beboere genhuses.

Den 22. november sidste år vedtog den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF en ghettoplan, som indebærer, at boligområder på listen over hårde ghettoområder frem mod 2030 skal reducere antallet af almene familieboliger til højst 40% af alle boliger i de pågældende boligområder. Dette skal blandt andet ske ved nedrivning af boliger, omdannelse til ungdoms- og ældreboliger, salg til private købere og investorer samt nybyggeri. Alt sammen skal være med til at sikre blandende boligområder og et Danmark uden parallelsamfund.

Kommuner og boligselskaber i de pågældende hårde ghettoområder har lavet udviklingsplaner for, hvordan de lokalt vil få nedbragt andelen af almene familieboliger til de 40%. Alle udviklingsplaner er godkendt af boligministeren, og samlet set skal ca. 3.700 boliger nedrives, ca. 700 sælges, og ca. 900 almene familieboliger skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger. Derudover skal der bygges knap 10.000 nye boliger, primært privat nybyggeri.

Det har været muligt at søge dispensation for et boligområde, såfremt området havde færre end 2.100 beboere samt lav kriminalitet, således andelen af almene familieboliger i et område fx kun skal nedbringes til højst 60% almene familieboliger.

Syv hårde ghettoområder har søgt dispensation til kravet om højst 40% almene familieboliger, og Finlandsparken i Vejle i Jylland er det eneste område, som har fået deres ønske om dispensation godkendt. Fire boligområder, Motalavej og Agervang på Sjælland samt Sundparken og Munkebo i Jylland, har fået deres ønsker om dispensation delvist imødekommet, mens Ringparken på Sjælland og Skovparken/Skovvejen i Jylland har fået helt afslag på deres ansøgninger.

Ifølge kortlægningen er der altså tale om, at 11.000 beboere i de 15 boligområder skal finde et nyt hjem inden 2030, og yderligere 5.500 beboere skal genhuses midlertidigt, imens deres hjem bliver renoveret. Boligminister, Kaare Dybvad Bek, siger til Mandag Morgen, at han forstår, at det kan virke indgribende, at folk må flytte, og boliger skal rives ned, men erfaringerne er, at der årligt er en del beboere, som fraflytter deres almene bolig, og derfor vil flere boliger naturligt komme til at stå tomme. Det mindsker behovet for genhusning, ligesom færre tvinges fra deres hjem.

Mange beboere i de 15 boligområder skal dog stadig genhuses, og Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, forklarer til Mandag Morgen, at det nu handler om at håndtere genhusningen på en så skånsom måde som muligt og med respekt for de berørte. (News Øresund)

Fakta:

Udsatte boligområder er almene boligområder, hvor der bor flere end 1000 beboere, og som opfylder minimum to ud af fire kriterier om beskæftigelse, kriminalitet, uddannelsesniveau samt indkomst.

Ghettoområder er almene boligområder, hvor der bor flere end 1000 beboere, hvor over 50% af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande samt opfylder minimum to ud af de fire førnævnte kriterier.

Hårde ghettoområder er områder, som har figureret på listen over ghettoområder i de sidste fem år.