Aktuelt i Øresundsdebatten uge 7: Fortsat svensk miljøkritik af Lynetteholm, Øresund og Bornholm i sikkerhedspolitisk fokus og danske planer om power-to-x

Fortsat svensk kritik af dumpningen af muddermasserne fra opførelsen af den kunstige halvø Lynetteholm. Øresund og Bornholm havner i fokus i forbindelse med Ruslands mobilisering på grænsen til Ukraine. Øresundspendlere, der føler sig udpeget af den svenske grænsekontrol, og danske planer om både at blive klimaneutrale og skabe en ny verdensførende industri gennem produktion af grønt brændstof fra vindkraft gennem såkaldt power-to-x. Det er nogle af de emner, der har været i fokus i den seneste tids debat.News Øresund overvåger og samler løbende aktuelle debatartikler og fordybende reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen og samarbejdet mellem Danmark og Sverige.

Sydsvenskan 15. februar 2022: Københavns nye halvø – Per Bolund: S-regeringen må forsøge at stoppe dumpningen i Øresund
Sveriges tidligere miljøminister Per Bolund (MP) siger til Sydsvenskan, at han opfatter dumpningen af slam i forbindelse med opførelsen af den kunstige halvø Lynetteholm i Københavns havneindløb som en dansk provokation. Den 9. april 2021 havde han et videomøde med den danske miljøminister Lea Wermelin, hvor flere miljøspørgsmål blev rejst, men Lynetteholm var i fokus. “Jeg var meget klar omkring de bekymringer, som jeg og de svenske myndigheder følte,” sagde han til Sydsvenskan. Den 5. maj 2021 gav de svenske myndigheder et fælles svar til Danmark om, at deres indsigelser var så stærke, at høringen om Lynetteholm ikke kunne betragtes som afsluttet. Den 6. maj 2021 sender Per Bolund et brev til sin danske kollega, hvori han understreger, at “Danmark må finde en anden måde at håndtere muddermasserne på”. Da der ikke kom noget nyt om ændrede planer, kontaktede Per Bolund den danske regering og fik et møde med Lea Wermelin og den daværende transportminister den 3. juni 2021. Han modtog da beroligende beskeder fra den danske regering. Han var derfor overrasket, da Folketinget dagen efter, den 4. juni, tog beslutning om Lynetteholm. “Ganske provokerende”, siger Per Bolund, der mener, at den nuværende S-regering skal forsøge at stoppe den danske dumpning i Øresund. I sin tid som minister valgte han selv at afholde sig fra yderligere kontakter med den danske regering, efter at han havde fået at vide, at det ville være muligt at ændre planerne selv efter Folketingets beslutning. I januar 2022 begyndte man dog opmudringen ved den kommende Lynetteholm og dumpning af slam i Køge Bugt. Den nuværende svenske miljøminister, Annika Strandhäll, har som svar på et spørgsmål fra Vänsterpartiet, erklæret, at hun følger sagen og mener, at samrådet med den danske regering fortsætter. Den svenske kritik af projektet med at anlægge den kunstige halvø Lynetteholm i det københavnske havnindløb drejer sig primært om to miljøspørgsmål:

• Lynetteholm risikerer at påvirke vandstrømmen ind til Østersøen. Kritikken har ført til, at der er blevet nedsat en uafhængig undersøgelse.
• Dumpning af muddermasser fra Lynetteholm-fundamentet to steder i Køge Bugt, ganske tæt på den svenske grænse og Natura 2000-området omkring Falsterbonästet. Der er her bekymring for, at det opmurede materiale kan skylle over Natura 2000-området, og at det kan indeholde gift og andre forurenende stoffer.

Sydsvenskan 15. februar 2022: Københavns svar: Vi kan ikke stoppe dumpningen
“Miljøministeriet i København kan ikke stoppe dumpningen i Øresund”, skriver de i et brev til Vellinge kommune, som Sydsvenskan har gengivet. Budskabet er ikke værdsat: “Ideen om at smide affald i havet for at undgå at se det og tro, at man slipper af med det, er forældet, siger kommunalråd Carina Wutzler (M), til Sydsvenskan, der rapporterer om en svensk uro for, at Københavns dumpning af bundsedimenter i forbindelse med opførelsen af den kunstige halvø Lynetteholm vil skade et svensk Natura 2000-område ved Falsterbonäset ikke langt fra dumpningspladsen i Køge Bugt.

Sveriges Television 13. februar 2022: Øresundspendleren Thomas: ”Jeg er blevet stikprøve visiteret 150 gange”
SVT fortæller om, hvordan den svenske grænsekontrol påvirker nogle pendlere mere end andre: “Thomas James Thomsen driver en virksomhed i Danmark, men har boet i Malmø i 16 år. Han siger, at han bliver udsat for raceprofilering, når han gentagne gange bliver stoppet ved grænsekontrollen på Øresundsbron og grundigt visiteret”.

Berlingske 15 februari 2022: Russisk ambassadør advarer mod at lukke USA ind på Bornholm: Der venter »alvorlige implikationer«
“Rusland er stærkt utilfreds med Danmarks nye aftale med USA, der vil tillade amerikanske soldater på dansk jord – også Bornholm. Det kan få »alvorlige implikationer« for samarbejdet” Det säger Rysslands ambassadör i Danmark i en intervju med Berlingske.

Sydsvenskan 11. februar 2022: Øresund havnar i fokus når Europas militære kort ændres
“Det sikkerhedspolitikske kort over Europa ændret. Den militære skillelinje mellem øst og vest er flyttet fra kontinentet til Østersøen. Når oprustningen omkring Ukraine nu følges op af et våbenkapløb omkring Baltikum, havner Øresund også i centrum for begivenhederne”. Sådan opsummerer Sydsvenskan et interview med Niklas Granholm, sikkerhedspolitisk ekspert hos FOI.

Kommunen.dk 10 februar 2022: Debat/ Kan blive lige så stort som vind: Power-to-X har grønt eventyr-potentiale
I en kronik i kommunen.dk fremhæver Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen, der i dag rådgiver kommunen om grøn omstilling, den nye teknologi til produktion af grønt brændstof fra vindkraft, power-to-x, som en mulighed for Danmark til både at nå sine klimamål og opbygge en ny succesfuld industri på samme måde som vindkraftindustrien er blevet en dansk succeshistorie. Frank Jensen påpeger, at flere danske kommuner allerede er på vej til at få anlæg til produktion af grønt brændstof: Esbjerg i 2024 og Aalborg i 2027. Flere steder er der lignende planer på vej.

Altinget.dk 8 februar 2022: Nordisk supermodel er S-regeringens ultimative trumfkort
“Under coronakrisen har den skandinaviske velfærdsmodel bevist sin overlegenhed”, skriver den politiska kommentatorn Lars Trier Mogensen i en krönika på altinget.dk. Han menar att även om de nordiska länderna delvist valt olika strategier under coronapandemin så beror det främst på den nordiska välfärdsmodellen att länderna i ett internationellt perspektiv klarat sig väl genom pandemin. “Den skandinaviske velfærdsmodel oplever lige nu en renæssance”, är hans ena slutsats. Den andra är att socialdemokratin står stärkt efter krisen.