Den 23. marts er det 30 år siden Danmark og Sverige underskrev aftalen om at bygge en fast forbindelse over Øresund. Spørgsmålet om en fast forbindelse var omdiskuteret, og i det svenske lovforslag i anledning af aftalen hedder det indledningsvis, at: “Der burde være få spørgsmål i dette land, der har været genstand for et så omfattende efterforskningsarbejde som spørgsmålet om faste forbindelser over Øresund “.

Aftalen om at oprette en fast forbindelse mellem landene blev underskrevet den 23. marts 1991 af Georg Andersson (S), Sveriges daværende infrastrukturminister og Kaj Ikast (Konservative), Danmarks daværende transportminister, og begyndte som følger:

”Sveriges og Danmarks regeringer er

i ønsket om at skabe forbedrede trafikforbindelser mellem de to lande og dermed tilvejebringe forudsætningerne for et forstærket og udbygget kulturelt og økonomisk samarbejde samt for udviklingen af et fælles arbejds- og boligmarked i Øresundsregionen til gavn for begge stater,

i betragtning af, at der foreligger det fornødne grundlag for en aftale om en fast forbindelse over Øresund samt linieføringen og udformningen heraf,

blevet enige om følgende:

Indledende bestemmelse

Artikel 1

Sverige og Danmark skal i fællesskab anlægge og drive en afgiftsfinansieret fast forbindelse for jernbane- og vejtrafik mellem Kastrup og Limhamn. Denne forbindelse kaldes Øresundsforbindelsen.”

Ifølge Georg Andersen var den svenske regering nødt til hurtigt at forelægge et lovforslag, så et mindretal ikke kunne udsætte det på Riksdagen.

– Det afhang af et par dage. Hvis vi ikke havde modtaget regningen i tide, ville hele spørgsmålet være blevet udsat til efter valget, og så ville hele spørgsmålet have været meget vanskeligere i betragtning af Centerpartiets holdning, fortalte han News Øresund i 2016.

I sin tid som Danmarks finansminister spillede Henning Dyremose (Konservative) en central rolle i forhandlingerne om Øresundsforbindelsen. Den danske Konservative-Venstre-regering, der blev dannet i 1990, havde en vision om at gøre København til en nordeuropæisk metropol, og både Øresundsbron og den kommende Femern Bæltsforbindelse var en del af denne plan.

– Dét, der sker i 1989 med Murens fald, er, at regeringen har visioner om at udbygge hovedstaden til en metropol, som skal være en indgang til de demokratier, som opstår rundt omkring i hele Østersøen, og derudover skal den være en metropol, som konkurrerer med Berlin og Hamborg, så det bliver en af de store byer i Nordeuropa. Og i det lys er det så, at vi forhandler med Sverige om Øresundsforbindelsen, og det er i det samme lys, at vi vedtager Ørestaden og metroen samt laver en række kulturelle opbygninger i København, fx udbygger Det Kongelige Bibliotek ved den Sorte Diamant. Vi så altså det hele som et led i at opbygge en Nordeuropæisk metropol, sagde Henning Dyremose i et interview sidste år.

Ingvar Carlsson (S) var Sveriges statsminister i perioderne 1986–1991 og 1994–1996 og gik ind i opgaven med en klar overbevisning om, at der var behov for en Øresundsbro.

– Jeg har ikke for vane at tale i jeg-form, når det gælder politiske beslutninger, jeg plejer at sige at vi gjorde det. Men jeg synes, at jeg spillede en vigtig rolle for at broen blev til, sagde Ingvar Carlsson i et interview sidste år.

(News Øresund)