Politik
74 mia. svenske kr. til nye investeringer i det svenske finanslovsforslag
Mandag fremlagde Sveriges finansminister Magdalena Andersson (S) regeringens finanslovsforslag for 2022. Budgettet indeholder investeringer på 74 milliarder svenske kroner og fokuserer på fem områder: klima, job, velfærd, sikkerhed og pandemihåndtering.
Den nye investering på 74 milliarder overgås kun af sidste års pandemitunge budget, hvor der blev brugt 105 milliarder svenske kroner på bl.a. pandemiforvaltning og økonomisk støtte. I budgettet for 2022 er der fokus på at bringe Sverige fremad efter pandemien, meddelte finansminister Magdalena Andersson på mandagens pressemøde.
Der er blevet annonceret flere nye initiativer i de seneste uger. Det drejer sig blandt andet om fem nye milliarder til sundhedsvæsenet, indførelse af en såkaldt familieuge, der giver forældre ret til en ekstra uges forældreorlov om året, og øget statstilskud til kommunerne. I alt afsættes 23 milliarder kroner til velfærd.
12 af de 74 milliarder, der bruges på nye investeringer, vil gå til miljøforanstaltninger som f.eks. støtte til elektriske busser og udvidet offentlig transport. Der skal også bruges flere penge på at nedbringe den stigende langtidsledighed, bl.a. gennem matchningstjenester, uddannelse og introduktionsjob.
For at regeringens budget kan vedtages i parlamentet, skal det have støtte fra både Centerpartiet og Vänsterpartiet, som befinder sig på hver sin side af regeringens højre-venstre-skala. På nuværende tidspunkt har ingen af partierne meddelt, at de vil stemme ja. Budgettet er regeringens sidste inden Riksdagsvalget i efteråret 2022.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23