Arbejdsmarked
78.000 nyankommne flygtninge og indvandrere skal aktiveres gennem den svenske arbejdsformidling


78.000 nyankommne flygtninge og indvandrere skal aktiveres gennem den svenske arbejdsformidling og bare i år forventer Arbetsförmedlingen at skulle hjælpe 78.000 personer, som for nylig har fået opholdstilladelse, til et job i Sverige. Foto: Arbetsförmedlingen
I år og næste år vil der være rekordmange nyankommne flygtninge og indvandrere indregistreret hos Arbetsförmedlingen i Sverige. Bare i år forventer Arbetsförmedlingen at skulle hjælpe 78.000 personer, som for nylig har fået opholdstilladelse, til et job i Sverige. Deraf er 70 procent under 40 år og næsten halvdelen har ikke en gymnasieuddannelse. Det viser tal i en ny rapport om etableringsindsatsen.
”Det er en udfordring at næsten halvdelen af dem, som er registreret i etableringsindsatsen mangler en gymnasieuddannelse, når så mange arbejdsgivere kræver at man har en gymnasieeksamen. Derfor er det vigtigt at vi kan motivere flere til uddannelse, siger Annika Sundén, analysechef hos Arbetsförmedlingen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten ”Perspektiv på etableringsindsatsen”.
Arbejdsløsheden for personer født uden for Sverige er omkring 22 procent, cirka tre gange så høj, som blandt de arbejdsløse, der er født i Sverige.
Omkring 14 procent af de arbejdsløse hører under Arbetsförmedlingens etableringsindsats. Arbetsförmedlingen har samordningsansvaret for nyankommne flygtninge og indvandrere i aldersgruppen 20-65 år, som har fået opholdstilladelse og maksimalt har været registreret i en kommune i et år, det såkaldte ”etableringsuppdrag”. I det indgår blandt andet kortlægning af den arbejdssøgendes kompetencer, arbejdsforberedende aktiviteter, undervisning i svensk og samfundsorientering samt en individuel etableringsplan med målet om at hurtigst muligt få dem arbejde eller uddannelse. Ifølge rapporten er næsten hver anden i etableringsindsatsen født i Syrien, næsten halvdelen har ikke en gymnasieuddannelse, men samtidig har 30 procent har en videregående uddannelse.
I år regner Arbetsförmedlingen med at skulle hjælpe 78.000 personer i etableringsindsatsen og næste år omkring 70.000 personer, ifølge rapporten. Arbetsförmedlingen fremhæver, at det kræver et bedre samarbejde mellem kommunerne, regionerne og erhvervslivet, at der satses markant på uddannelse samt at der bliver skabt flere enkle job til de, som ikke har mulighed for at uddanne sig.
Et tiltag som allerede er i gang er ”snabbspåren”, en hurtig vej til job, hvor nyankommne flygtninge, som har en uddannelse eller erfaring, der er stor efterspørgsel efter, går et specifikt uddannelsesprogram, som skal gøre dem parate til at arbejde i Sverige som eksempelvis lærer, jurister og økonomer og læger. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet