Lærernes arbejdstid stadig ikke afklaret i Danmark – i Sverige er det et helt andet spørgsmål der styrer forhandlingerne

Helena Quarfood, folkeskolelærer, og Thomas Magnusson, fritidshjemspædagog, er begge fagforeningsrepræsentanter på deres arbejdspladser og siger at manglen på lærere er hovedspørgsmålet i Sverige. Foto: News Øresund – Mandus Örarbäck

Forhandlingerne om nye kollektivaftaler for de offentligt ansatte i Danmark gav ikke en ny aftale til lærerne, til trods for at det fik stor fokus. I Sverige fortsætter forhandlingerne om lærernes løn og arbejdsforhold. Men de svenske forhandlinger styres af et helt andet spørgsmål end de danske: manglen på lærere.

I Danmark har lærernes arbejdstider fyldt meget i forhandlingerne for de ca. 750.000 offentligt ansatte. Men selvom de nye aftaler er indgået, mangler der stadig en afklaring på sagen. I stedet for en ny aftale skal spørgsmålet nu udredes af en kommission.

Den 31. marts, imens de danske forhandlinger stod på, udløb kollektivaftalen for de svenske kommunalansatte lærere. Den fornyes nu hver fjortende dag imens forhandlingerne fortsætter. Men til forskel fra Danmark, er det der meget stille om forhandlingerne i Sverige.

– Det er nok et ret godt tegn. Så længe de faktisk forhandler og taler sammen, er der jo ingen som går ud og taler med medierne, siger Marie Wall Almquist, formand for Lärarförbundet Malmö, til News Øresund.

I Lärarförbundet Malmös lokaler sidder ca. ti personer ved deres computere. Udenfor glider trafikken stille forbi og indenfor taler et par ansatte lavmælt sammen. Det er fredag eftermiddag, den 27. april, og Anders Bondo Christensen, de danske kommunalt ansattes forhandler og formand for Lærernes Centralorganisation, har et par timer tidligere fortalt hvor lettet han er over at den nye aftale er på plads.

Der er ro i Lärarförbundets lokaler i Malmø. Foto: News Øresund – Mandus Örarbäck

Marie Wall Almquist siger at forhandlingerne om en ny aftale for de svenske lærere indtil videre virker til at gå fremad.

– Det sidste vi hørte var, at nu er at ”alt er lagt på bordet”, siger Marie Wall Almquist.

News Øresund møder Marie Wall Almquist sammen med de fagforeningsrepræsentanterne Helena Quarfood, Thomas Magnusson og Johan Nordström for at tale om de svenske forhandlinger og om hvordan de ser på udviklingen i Danmark.

En forskel på de danske og svenske forhandlinger for de offentligt ansatte, er at det i Danmark er politikere som er hovedforhandlere. Under årets forhandlinger var Michael Ziegler (Konservative), borgmester i Høje-Taastrup, kommunernes hovedforhandler på arbejdsgiversiden.

I Sverige er det derimod tjenestemænd hos arbejdsgiverorganisationen Sveriges kommuner och landsting, som forhandler med fagforbundene. Politikerne er altså ikke direkte indblandet i forhandlingerne.

En anden forskel er at forhandlinger oftere slutter med mægling og lovstiftning i Danmark, sammenlignet med i Sverige. Marie Wall Almquist synes den svenske model som udgangspunkt er mere fremgangsrig end den danske.

– Det bliver ofte en stærkere aftale, hvis parterne selv er blevet enige, siger Marie Wall Almquist.

Det er også helt forskellige spørgsmål der er vigtigst for lærere i Danmark og Sverige. I de danske forhandlinger var de svære områder arbejdstid og overarbejdsbetaling. De danske lærere har også villet have en aftale der kunne erstatte loven som har reguleret deres arbejdsvilkår, siden parterne ikke kunne nå til enighed under forhandlingerne i 2013.

I Sverige er det store spørgsmål i stedet lærermanglen.

Marie Wall Almquist, formand for Lärarförbundet Malmö, tror at lærermanglen kan løses gennem mindre arbejdsbelastning og højere lønninger. Foto: News Øresund – Mandus Örarbäck

– Vi har akut lærermangel, som vi ikke kan løse gennem uddannelse indenfor en overskuelig periode, siger Marie Wall Almquist.

Hun tror på at højere løn er en del af løsningen. Det ville gøre lærererhvervet mere attraktivt og samtidig lokke nogle af de lærere tilbage, som har forladt det igennem de seneste år, mener hun. Ifølge en rapport fra Statistiska centralbyrån, fra sidste år, arbejder 15 procent af de læreruddannede i Sverige indenfor andre erhverv.

Men lønnen er ikke hele løsningen på lærermanglen. I Statistiska centralbyråns rapport oplyste 60 procent af godt 7.000 personer, der forlod jobbet som lærer mellem 2005 og 2013, at en for høj arbejdsbelastning helt eller i høj grad bidrog til beslutningen om at skifte erhverv.

– Det handler også om lærernes indflydelse på arbejdet og karriereveje. Men de store spørgsmål er løn og arbejdsbelastning, siger Helena Quarfood.

Arbejdsgiverorganisationen Sveriges kommuner och landsting har valgt at ikke kommentere de pågående forhandlinger p.t. Men ifølge et dokument, som beskriver arbejdsgiverorganisationens mål, vil de have at en ny aftale om arbejdsvilkår ”skal bidrage til at arbejdsgiverne kan beholde og rekruttere personale med de rette kompetencer”.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)

Fakta: Lærernes arbejdsvilkår i Danmark og Sverige

I Danmark styres lærernes arbejdsvilkår p.t. gennem lov 409., men i mange kommuner er der lokale aftaler som gør at vilkårene ser anderledes ud.

I Sverige styres arbejdsvilkårene af en aftale, som godt nok udløb den 30. marts, men forlænges med to uger af gangen i perioden hvor der er forhandlinger om en ny aftale.

Danske læreres arbejdstid er 37 timer pr. uge, hvor de skal de befinde sig på arbejdspladsen. En stor forskel mellem før og efter loven, som blev vedtaget efter at parterne ikke kunne blive enige i 2013, er at der ikke længere gøres nogen forskel på forskellige typer af arbejdstid.

Rammerne er anderledes for de svenske lærere, hvis arbejdstid beregnes over et helt år. 1.360 timer per år er skemalagt arbejdstid, som reguleres af skolelederen. De 407 timer er til forberedelse, og dem må læreren selv bestemme over. Gennemsnittet af alle arbejdede uger på et år er 45,5 timer per uge, men tanken er at den skemalagte arbejdstid skal variere henover året afhængigt af hvor stor arbejdsbelastningen er.

I Danmark beregnes overarbejde på helårsbasis, men i Sverige er det opdelt i tre perioder.

Overarbejde i Sverige kan også opstå set i et kort perspektiv, dvs. arbejde udenfor skemalagt tid, og uden der er lavet en regelmæssig skemaændring. Overtid beregnes også på antallet af arbejdede dage. Antallet af arbejdsdag per år er 194, og alle dage herudover regnes som overarbejde.

Lærere i Danmark har som regel ret til seks ugers ferie. Lærere i Sverige har ret til mellem 25 og 32 dages ferie, hvortil der kommer fridage eftersom de kompenseres for de uger de arbejder over 40 timer.

Kilder: Lärarförbundet Malmö, Danmarks Lærerforening