Lad danske arbejdsgivere, der bliver forpligtet til at betale svenske arbejdsgiverafgift betale – men kun op til det niveau, der gælder i Danmark. Det mener den svensk-danske advokat Emelie Svensson, der i 2023 har undersøgt to store og velkendte grænsehindringer i Øresundsregionen – og er kommet med løsningsforslag. Arbejdet er udført gennem et EU-projekt initieret af informationstjenesten Øresunddirekt.

En af hindringerne for den frie bevægelighed vedrører vanskelighederne for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvis man arbejder i både Danmark og Sverige. Dette kan føre til en række problemer.

Det skyldes, at tilhørsforholdet for den sociale sikring flytter sig mellem landene afhængigt af, hvilket land man arbejder mest i*, og at arbejdsgiverafgifterne er knyttet til tilhørsforholdet for den sociale sikring. Hvis en medarbejder er dækket af social sikring i Sverige, er en dansk arbejdsgiver også forpligtet til at betale svenske arbejdsgiverafgifter. Disse er betydeligt højere end de danske arbejdsgiverafgifter. Det kan få danske arbejdsgivere til at undgå at ansætte folk, som bor i Sverige.

Emelie Svensson identificerer tre problemer og foreslår løsninger til hvert af dem:

1.) En person, der bor i Sverige og kun har én arbejdsgiver i Danmark, har ifølge Øresundsaftalen mulighed for at arbejde hjemmefra op til 50 pct af tiden, uden at tilhørsforholdet for den sociale sikring flytter dertil. Hvis medarbejderen arbejder mere end 50 pct. i Sverige, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale arbejdsgiverafgifter til Sverige i henhold til svensk lov (for hele lønnen).

Løsningsforslag: Gør de undtagelsesregler, der gjaldt under coronapandemien, permanente, så medarbejdere, der udfører det samme arbejde på kontoret og hjemmefra, er dækket af social sikring i arbejdslandet uanset hvor, de udfører arbejdet. Dette kunne skrives ind i Øresundsaftalen.

2.) En person, der bor i Sverige og har to eller flere arbejdsgivere, hvoraf mindst én er i Danmark, skal arbejde mere end 75 pct. af den samlede arbejdstid i Danmark for at være dækket af social sikring der. Hvis medarbejderen arbejder 25 pct. eller mere i Sverige, bliver personen dækket af social sikring der, og alle arbejdsgivere er forpligtet til at betale arbejdsgiverafgifter til Sverige i henhold til svensk lov.

Løsningsforslag: Hvis en medarbejder er dækket af social sikring i Sverige, skal danske arbejdsgivere stadig være forpligtet til at betale arbejdsgiverafgifter til Sverige, men kun op til niveauet for arbejdsgiverafgifter i Danmark. Dette kunne medtages i Øresundsaftalen eller i vejledningen til EU-direktivet.

3.) Danske arbejdsgivere indføjer ofte en klausul i kontrakten om, at en medarbejder, der bor i Sverige, selv er forpligtet til at betale arbejdsgiverafgifterne, hvis der opstår en situation, hvor arbejdsgiveren skal betale svenske afgifter. Men disse klausuler ikke juridisk gyldige undtagen i meget specifikke situationer, da svensk lov gælder i en tvist, hvis medarbejderen er dækket af social sikring i Sverige.

Løsningsforslag: Danske arbejdsgivere bør ikke have lov til at inkludere sådanne klausuler i ansættelseskontrakter. Dette kunne skrives ind i Øresundsaftalen, i en vejledning eller i et EU-direktiv.

Anna Palmehag – News Øresund

* I henhold til et EU-direktiv er grundreglen, at en person er dækket af social sikring i arbejdslandet, medmindre vedkommende arbejder 25 pct. eller mere i bopælslandet, i hvilket tilfælde vedkommende bliver dækket af social sikring der.

Læs mere om den anden grænsehindring, som Emelie Svensson har foreslået løsninger på: det faktum, at ikke-EØS-borgere normalt ikke kan pendle over grænserne.

Denne tekst har tidligere været publiceret i Øresundsinstituttets analyse State of the Region 2023.