Følg os på

Øresund 2020

Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet

Publiseret

 

Nærheden til Danmark blev en måde for Alexandra Zanc til at få fodfæste i Øresundsregionen gennem rengøringsjobbet, hun fik i København. Hun vil dog gerne finde et mere kvalificeret job så snart som muligt. Foto: News Øresund - Anna Palmehag

Alexandra Zancs liv blev vendt på hovedet, da hun valgte at flytte til kærligheden i Malmø og forlade finansjobbet, lejligheden og trygheden i Rumænien. Hun oplever, at hun sad fast i det svenske bureaukrati og ikke fik hjælp til at komme ind i det svenske samfund. Ti måneder senere har hun på egen hånd skaffet et rengøringsjob i København og er lykkedes med at få plads i to forskellige introduktionsprogrammer med målet om at bygge en ny tilværelse i regionen.

Alexandra Zanc er ikke en person, som giver op. Det er hendes egne ord, hendes forklaring på, hvorfor hun blev i Sverige på trods af, at meget talte for, at hun skulle genoptage sit gamle liv i den rumænske by Cluj-Napoca.

– Jeg gør, hvad der kræves, for at få det, jeg vil. Ganske vist har jeg haft øjeblikke, hvor jeg sagde, at nu vil jeg ikke kæmpe mere, men det var bare øjeblikke. Siden har jeg tænkt: Hvad kan jeg gøre for at opnå det, jeg vil, siger hun.

Den grå himmel hænger tungt over bydelen Hyllie, og den fugtige kulde trængen ind i marven, som så ofte i Malmø i november. Alexandra Zanc har været nødt til at købe en tyk vinterjakke for at klare det nordiske klima, men den her dag begik hun fejlen ved at glemme den derhjemme. I snart et år har hun boet i Hyllie sammen med sin kærlighed, en dansk mand som allerede boede her. De mødtes, da han arbejdede med et projekt i Rumænien og blev forelsket.

– Først forsøgte vi at klare det på distance. Men så sagde vi, at hvis vi skal få den her relation til at fungere, må vi prøve at bo sammen. Vi besluttede, at jeg skulle flytte hertil, for han er skilt og har tre børn i Malmø, som han vil være tæt på, siger hun.

Alexandra Zanc pendler med tog til København. Hun værdsætter selve toget, men mener, at punktligheden kunne være bedre. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

I Cluj-Napoca arbejdede Alexandra Zanc i familiefirmaet, et bageri som hun en dag skulle overtage. Hun er universitetsuddannet, og arbejdede med alt fra administration og indkøb til kvalitetssikring, holdbarhed og kundekontakter. Hun havde lejlighed og egen bil, men valgte at forlade alt for at starte på ny i Sverige.

Som EU-borger havde hun ingen større bekymring ved at blive en del af det svenske samfund, men hun oplevede, at bureaukratiet var mere besværligt, end hun havde ventet. Tre gange fik hun afslag på sin ansøgning om svensk personnummer blandt andet fordi, at hun ansøgte om den forkerte slags opholdstilladelse og ikke havde boet sammen med sin kæreste i tiltrækkelig lang tid. Svenskundervisning, SFI, fik hun ikke startet på, da hun manglede personnummer.

Efter et halvt år fik Alexandra Zanc opholdstilladelse og derefter, i fjerde forsøg, også det eftertragtede personnummer.

– Da jeg åbnede brevet for Skatteverket og så, at der stod ”tillykke, her er dit personnummer”, græd jeg, siger hun.

Det indebar dog ikke, at alt løste sig. På Arbetsförmedlingen i Sverige fik Alexandra Zanc at vide, at hun som europæisk borger måtte klare sig selv.

– Jeg var chokeret, da jeg kom ud derfra. Jeg kommer fra et andet land og ved ikke, hvordan det fungerer her. Jeg har brug for råd fra nogen, som ved, hvordan det svenske arbejdsmarked fungerer, og hvad der kræves i forhold til hvilke kompetencer, som efterspørges, CV og interviews, siger hun.

På anden vis kom Alexandra Zanc videre på egen hånd. Danmark viste sig at være en måde at få fodfæste i regionen, og via Facebook fandt hun et job som rengøringsmedarbejder på et firestjernet hotel i København. Det var ganske vist langt fra, hvad hun havde tænkt sig, og det tog en måned, inden hun formåede at fortælle det til sine forældre, men det gjorde, at hun kom ud af lejligheden og indså, at hun ikke var så ensom i situationen. En kollega var tidligere jurist i Argentina, en anden havde arbejdet med bogføring i Rumænien.

Hun kom med på to introduktionsprogrammer for udenlandske medborgere, som hun selv har taget kontakt til, dels via organisationen Mine i Malmø, dels via initiativet International Citizen Hub i Lund. Gennem dem fik hun en mentor, som sidder i en svensk virksomhedsledelse, og hun går til forelæsninger om, hvordan ting og sager fungerer i Norden. Nu planlægger Alexandra Zanc for alvor at søge arbejde, helst inden for administration eller udvikling af bæredygtige og sunde fødevarer.

Hun har også lagt mærke til fænomener, som hun værdsætter i Sverige og Danmark.

– Mennesker tænker på en anden måde her, og de udviser mere tillid. De nyder livet og finder en balance mellem job og familie og fritid. Folk ser ud, som om de ikke har nogen bekymringer. Desuden er luften frisk, mens Rumænien er meget forurenet, siger hun.

Alexandra Zanc er begyndt at opdage forskelle mellem landene, ikke mindst gennem det hun hører til foredrag og af personer, hun møder.

– I Sverige er det svært at tage beslutninger, og man vil have enighed på arbejdspladsen. Sådan er det ikke i Danmark og endnu mindre i Rumænien. Der er det chefen, som bestemmer, og næsten ingen taler med chefen, siger hun.

Endnu har hun ikke stødt på nogen konkrete eksempler på forskellene mellem det svenske og danske i sit arbejdsliv, eftersom de fleste af hendes kollegaer kommer fra andre dele af verden, men hun mener, at det vil ske gennem samtaler og møder. Og Alexandra Zanc foretrækker den danske direkthed frem for det, hun opfatter som svensk konfliktskyhed.

Da hun startede med at lære sin kæreste at kende, blev hun fascineret over, at han kunne tale dansk og alligevel blive forstået i Sverige. Efter dårlig erfaring med et privatkursus i svensk, er hun nu i stedet begyndt at lære dansk.

“Når jeg har været med til seminarer, der var organiseret af Greater Copenhagen, Mine eller International Citizen Hub i Lund har alle fra det svenske og danske arbejdsmarked sagt til os: ‘Vi har brug for jer! Vi har brug for internationale talenter.’ Men mit spørgsmål er: Hvad gør I, for at få os til at blive? For det virker som om, at I gør alt, hvad I kan, for at få os til at give op. I taler om integration, men hvor er den?” siger Alexandra Zanc.

I løbet af foråret, inden hun fik sit personnummer, var hun undertiden handlingslammet og brugte meget tid på at se tv-serier. Men Alexandra Zancs kæreste har været en støtte og givet hende motivation til at fortsætte.

– Han er en vældig god og rar mand. I ham har jeg fundet både kommunikation og tillid, og det kan ikke sammenlignes med noget. Det er det vigtigste for mig, siger hun.

Til trods for at livet bliver lidt bedre, er der lang vej endnu, inden hun har skabt sig en tilværelse som lignede den, hun efterlod i Rumænien. Hun føler en vis bitterhed og uforståenhed med hensyn til, at de mennesker, der kommer til Sverige og Danmark, ikke får mere hjælp til at blive en del af samfundet.

– Når jeg har været med til seminarer, der var organiseret af Greater Copenhagen, Mine eller International Citizen Hub i Lund har alle fra det svenske og danske arbejdsmarked sagt til os: ”Vi har brug for jer! Vi har brug for internationale talenter.” Men mit spørgsmål er: Hvad gør I, for at få os til at blive? For det virker som om, at I gør alt, hvad I kan, for at få os til at give op. I taler om integration, men hvor er den? siger Alexandra Zanc.

News Øresund – Anna Palmehag

 

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i foråret 2020.

Læs flere interviews i serien:
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

E-postadress

Aktuelle nyheder

Okategoriserade09. juli

På lördag öppnar Danmark gränsen för invånarna i Skåne

Lördagen den 11 juli öppnar Danmark gränsen fullt ut för alla som bor i Skåne trots att Sverige fortsatt är...

Øresund08. juli

Skåne klarar kravet på låg smittnivå – Danmark väntas ge besked om gränsöppning över Öresund under torsdagen

Gränsen över Öresund kommer troligen att öppnas på lördag. Region Skånes statistik över antalet nya fall av covid-19-smitta visar att...

Infrastruktur03. juli

Øresundsbron henter ny adm. direktør fra Skånetrafiken

Linus Eriksson bliver ny adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet efter Caroline Ullman-Hammer, som fyldte 65 år i efteråret og meddelte...

Øresund03. juli

Fire nye chefer i samarbejdet over Øresund i 2020

I 2020 er der fire nye chefer i organisationer som har stor betydning for samarbejdet på tværs af Øresund. Tue...

Erhverv02. juli

Malmø vil fremhæve erhvervslivet på tværs af Øresund – stifter ny erhvervspris

Malmø Kommune vil sætte fokus på erhvervsliv og innovation på tværs af Øresund. Derfor stiftes Malmø Greater Copenhagen Business Award,...

Øresund03. juli

Mediebilledet af Øresundsbrons jubilæum

En hverdagsregion efter 20 år med broen, knuste visioner, nye politiske visioner om yderligere faste forbindelser over Øresund, succés men...

Life Science03. juli

Nye laboratorier for biotek-iværksættere åbner i København

København har fået et nyt laboratorie-fællesskab, som skal gavne biotek-entreprenører i life science-branchen – også folk fra life science-miljøet i...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.