Altinget 26 april: “Lars Weiss om trængselsafgifter: Vil vi have en hovedstad for biler eller for borgere?”
Løsningerne findes og er gennemførlige. Nu er tiden inde til, at regeringen og Folketinget handler for at mindske trængslen i København, skriver hovedstadens overborgmester Lars Weiss (S) i et indlæg i Altinget i en debatartikel i Altinget.
“Siden 2013 har vi debatteret for og imod trængselsring. Dengang var mantraet, at der kommer en løsning i morgen. Men nu har fremtiden ringet, og den vil have sit grønne København tilbage. Der ligger allerede flere gode løsninger på bordet. For hvert år der går, sander trafikken mere og mere til i København. Antallet af biler er steget med cirka 25 procent siden 2010, og københavnerne har nu cirka 130.000 personbiler.

Sydsvenskan 25 april: “Opret en dansk-svensk taskforce”
Politikerne har et ansvar for den frie bevægelighed og for at skabe betingelserne for, at folk kan arbejde sammen, også på tværs af grænserne. Sammen har vi tidligere kunnet løse utallige kriser, ikke hver for sig. Det skriver Bertel Haarder (V), formand for Nordisk Råd, og Carl Johan Sonesson (M), formand for Greater Copenhagen Committee og regionsrådsformand for Region Skåne, i en debatartikel i Sydsvenskan. De påpeger, at den frie bevægelighed er en afgørende forudsætning for udvikling og vækst, men at den frie bevægelighed nu er truet i Sverige, Danmark og hele Norden. “Vores råd til de nordiske regeringer er derfor: skab nye bilaterale fora, hvor relevante aktører fra begge sider af grænsen kan arbejde sammen om at finde løsninger på fremtidens kriser… Vores forslag drejer sig ikke kun om at løse den nuværende krise, men også om at oprette et forum for hvert grænseområde, som kan håndtere fremtidige kriser i det pågældende grænseområde. En af erfaringerne fra coronapandemien er, at lukning af grænsen ikke er en fremtidssikret løsning.”.

Sydsvenskan 25 april: “Per T. Ohlsson: Et besværligt spørgsmål” – om hvordan de nordiske landes erfaringer fra krigen påvirker samarbejdet nu under coronapandemien
Historiske erfaringer har indflydelse på, hvordan lande og folk ser på verden og forskellige trusler. Dette har i høj grad påvirket de nordiske landes handlinger under koronapandemien, skriver Per T. Ohlsson, senior klummeskribent i Sydsvenskan. I sin klumme henviser han til forfatteren Bengt Lindroths bog ‘Vi som ikke var med i krigen’. “Danmark og Norge blev besat af Nazityskland. Finland blev angrebet af Sovjetunionen. Island var først under britisk og derefter amerikansk beskyttelse. Kun Sverige slap væk. Lindroth hævder, at dette ikke blot har ført til en “forståelseskløft”, men også til et svensk “fremmedgørelsessyndrom” og et korrigeret selvbillede”. Fremmedgørelsen er igen blevet tydelig, da Sverige har valgt en anden strategi til bekæmpelse af coronapandemien, samtidig med at landet har de højeste dødsrater for covid-19 i Norden.

Rapidus 22. april: “ Øresundsklyngen støves af med vind og brint”
Et nyt dansk-svensk kluster for  grøn energi er ved at blive etableret i al stilhed uden nogen organisation eller struktur, konstaterer Keld Broksø, dansk klummeskribent for Rapius-nyhedsbrevet. Han peger på Danmarks ambitiøse investeringer i vindkraft og muligheden for at omdanne vindenergiskabt elektricitet til brint og derefter til grønt brændstof til fly, skibe, køretøjer og industri, såkaldt power-to-x. Danmark har allerede bygget enorme havvindmølleparker og planlægger bl.a. to yderligere midt i Øresund – ved Aflandshage og Nordre Flint – med 200 meter høje vindmøller. Samtidig planlægger danske energi- og transportvirksomheder et såkaldt power-to-x-anlæg uden for København. Den danske hovedstad er også hjemsted for brancheorganisationerne Wind Denmark og Brintindustrien. Samtidig påpeger Keld Broksø, at Svensk Vindenergi forudser, at vindkraft vil blive Sveriges næststørste energikilde inden for få år, og at den vil vokse mest i det sydlige Sverige. Siden 2017 er der blevet investeret over 100 milliarder svenske kroner i svensk vindkraft. Sverige ser også ved at se mulighederne i brint (vätgas på svensk). Vätgas Sverige i Göteborg har flere sydsvenske medlemmer og er projektleder Nordic Hydrogen Korridor med EU-støtte. Kronikken slutter med en efterlysning: “Udviklingen indenfor vindenergi og brint kan også ske i lyset af en ny Øresundsorganisation, der kan give navn og funktion til et ny kluster. Greater Copenhagen, de tre Øresundsregioner, København og Malmø – hvor er I?”

Dagens Industri 19. april: “ Potentialet er enormt – hvorfor er politikerne uinteresserede?”
” I praksis har København ingen arbejdsløshed, mens Skåne har Sveriges højeste. Potentialet er enormt i Skåne, hvis länet får lov til at drage fordel af Danmark, men så skal politikerne skabe betingelser for Greater Copenhagen. I dag sker det modsatte.” Det skriver Henrik Mitelman i en analyse i Dagens Industri.

Sydsvenskan 13. april: Danske trafikplaner kan ramme Øresundsintegrationen hårdt
Den dansk-svenske integration kan blive truet af den danske regerings infrastrukturplan frem til 2035, som blev præsenteret i sidste uge, og som nu forhandles med de øvrige parter i Folketinget. I et interview med det danskfødte svenske Riksdagsmedlem Niels Paarup-Petersen (C), i Sydsvenskan den 13. april, fremhæves tre konkrete danske forslag, der kan påvirke rejser mellem Danmark og Sverige:

• Det danske forslag om at bygge et vendespor ved togstationen ved Københavns Lufthavn betyder, at tog fra Sverige kan have Kastrup som dansk endestation.
• Forslaget om at undersøge, om togtrafikken på Kystbanen mellem København og Helsingør skal erstattes af en ny generation af pendeltog, S-tog med metrodrift, der kan køre førerløst og med højere punktlighed, vil gøre det umuligt for en HH-tunnel til konventionelle persontog, da disse ikke kan køre på samme spor som S-tog.
• Bekymringen for, at Sverige igen kan lukke for dansk transittrafik gennem Skåne for rejsende til og fra Bornholm, får Danmark til at øge færgetrafikken mellem Køge og Rønne. Niels Paarup-Petersen oplyser, at der er en bekymring i Ystad om at miste den vigtige færgetrafik til Rønne på Bornholm, og at han derfor besøger skånske havneby i næste uge.

Hallandsposten 9 april: Helsingborgs sak är Halmstads och hela Hallands sak
I en lederartikel den 9. april understreger Hallandsposten, hvordan det yngste medlem af det dansk-svenske Greater Copenhagen-samarbejde, Region Halland, ville have stor gavn af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, HH-forbindelsen. I lederen konstateres det, at der er en skånsk positionskrig mellem tre alternativer til en ny fast forbindelse over Øresund: HH-forbindelsen, Europasporet mellem Landskrona og København og Øresundsmetroen mellem København og Malmø. ”Her kan de Hallandske kommuner, ikke mindst Halmstad, spille en vigtig rolle i understøttelsen af ​​planerne for en ny tunnel. Og selvfølgelig så det projekt, der ligger i spidsen for planlægningen, og som Hallands beboere sandsynligvis ville have mest gavn af – HH-forbindelsen” og citerer borgmester i Halmstad, Jonas Bergman (M):” Stop med at undersøge og start med at grave “.

Berlingske 7 april: En tunnel til Sverige vækker oprør i Danmark: »Det er en helt vildt dårlig idé«
Berlingske rapporterer den 7. april om at indbyggere i Helsingør, Espergærde och Snekkersten har oprettet borgerinitiativet “Stop HH-forbindelsen” med egen hjemmeside og en Facebookgruppe, med p.t. 263 medlemmer. En af initiativtagerne, Peter Pejtersen, fortæller avisen, at han mener, at HH-forbindelsen er en dårlig idé med fire store problemer. 1. Han påpeger, at kvalitetsrapporten om HH-forbindelsen siger, at den store dybde og grundfjeldet betyder, at projektet bevæger sig mod den øvre grænse for, hvad der er muligt, når det kommer til borede tunneler i forhold til geologien.2. Hvis forbindelsen i stedet bygges med sænketunneler, mener han, at den vil ødelægge vigtige naturområder på dansk side. 3. De yderligere 13.500 biler, som HH-forbindelsen forventes at bidrage med hvert døgn, risikerer at skabe øgede trafikproblemer på Helsingør-motorvejen. 4. Hvad sker der med Helsingør, når færgetrafikken erstattes af HH-forbindelsen?

Dagens Industri 23 marts: Dansk Erhverv og Sydsvenska Industri- och handelskammaren: ”Løft Øresundsregionen”
Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv och Stephan Müchler, adm. direktør for Sydsvenska Industri- och Handelskammaren opfordrer i en debatartikel i Dagens Industri d. 23. marts, den svenske og danske regering til at åbne grænsen mellem landene, og prioritere at fjerne flere grænsehindringer i Øresundsregionen. ”De restriktioner i bevægelsen, som er blevet indført er klumpede og har ofte haft uklare direktiv til både borgere og politiet. Den frie bevægelighed er et meget stærkt og grundlæggende demokratisk forankret princip i Norden og EU, som skal få allerhøjeste prioritet.”
De to administrerende direktører fremhæver at der er brug for bedre infrastruktur og ensartet regelværk, ikke kun i relation til restriktionerne og grænsereglerne under coronakrisen, men også for samfundet i øvrigt. Dette for at kunne betragte Greater Copenhagen som en samlet business region.

Kristelig Dagblad 22 marts: “Pludselig blev det tydeligt, hvor meget især Øresundsregionen egentlig hænger sammen”
Vi har taget vores misundelsesværdige regionale samarbejde inden for Norden for givet, skriver den danske minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen, i en debatartikel i Kristeligt Dagblad d. 22. marts. Coronapandemien har vist, at vi ikke kan gøre det, siger han og argumenterer for, at det nordiske samarbejde skal udvikles i fremtiden. I løbet af efteråret, da Danmark var formand for Nordisk Ministerråd, vedtog samarbejdsministrene en fireårig handlingsplan med konkrete mål for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtig Norden, og den skal nu gennemføres i praksis, skriver Flemming Møller Mortensen.

Sydsvenskan 28 februar: Vi er blevet enige om, hvordan vejen frem for nye Øresundsforbindelser skal se ud.”
Politikere i Region Skåne og Malmö stad skriver i en debatartikel i Sydsvenskan d. 28. februar at overskuddet fra Øresundsbron skal investeres i investeringer i Skånes infrastruktur og især i planlægning og opførelse af en Øresundsmetro mellem Malmø og København. De mener, at regeringerne nu skal tage det næste skridt for at oprette en fast HH-forbindelse, og at de svenske og danske regeringer skal beslutte at udpege en mellemstatslig undersøgelse af en metro mellem København og Malmø. Øresundsmetroen er tænkt til at kunne aflaste passagertogene på Øresundsbron i fremtiden.