Erhverv
Aller flytter fra Helsingborg til Malmø og Stockholm
Det oplyses at Aller koncernen er på vej mod en flytning af det svenske hovedkontor fra Helsingborg til Malmø. Tillidskvinde Marie Schultz oplyser til Dagens Media at hun er indkaldt til en forhandling i dag om en eventuel flytning af virksomheden i Helsingborg til Malmø. Mere kan hun ikke sige da hun har tavshedspligt. Det oplyses at det ikke har været muligt at få kontakt med virksomhedsledelsen.
Ifølge Dagens Media er Aller koncernens svenske selskab Aller Media efter en lang række gode år hårdt presset af et problemfyldt skift af abonnementssystem samt det kostbare opkøb af Frida forlag. Tidligere har der været rapporter om Aller Media med cirka 200 medarbejdere på hovedkontoret i Helsingborg var ved at sælge ejendommen på Landskronavägen for at flytte til Stockholm. Ifølge oplysninger til Dagens Media er denne beslutning ændret, og i stedet sigter virksomheden på at flytte driften til Malmø.
Aller Media er sammen med Stockholm-baserede Bonnier Tidsskrifter et af Sveriges største tidsskriftsforlag. Ifølge det seneste offentliggjorte årsregnskab fra september 2014 omsatte Aller Media for 1,5 mia. svenske kroner og havde et overskud på 80 mio. svenske kroner efter de finansielle poster.
Hvis Dagens Medias oplysninger er korrekte, betyder det, at Malmø styrker sin rolle som Sydsveriges centrum for hovedkontorer og mødesteder. Sidste efterår åbnede Ikea sit nye globale mødested Hubhult med plads til omkring 1 000 ansatte og 200 besøgende om dagen overfor varehuset i Svågertorp i Malmø, mens Ikano Bank og Ikano Fastigheter flyttede ind i Skanskas nyopførte kontorbygning i Hyllie. I år flytter Orkla Foods sit hovedkontor fra Eslöv til Malmø. (News Øresund)
Eksempler på virksomheder, der har flyttet hovedkontor eller mødested til Malmø:
2016
Orkla Foods – levnedsmiddelkoncern, tidligere Felix (hovedkontor)
2015
Ikano Bank (hovedkontor)
Ikano Fastigheter (hovedkontor)
Ikeas globale mødested Hubhult
2014
Perstorp – kemiproducent (hovedkontor)
Peugeot – bilimportør med dansk ejer (svensk hovedkontor)
2013
Britax – autostole (nordisk hovedkontor)
Kunskapsporten – ejendomme (hovedkontor)
Moltex – tekstilvirksomhed (hovedkontor)
Partnertech – kontraktproducent (hovedkontor)
Still – lastbiler (svensk hovedkontor)
Storck Sverige – konfekture (nordeuropæisk hovedkontor)
Subaru – biler (nordisk hovedkontor)
Zhonghuan Hi-Tech – kinesisk IT-gigant (europæisk hovedkontor)
2012
Arjo Huntleigh – medicinteknik (hovedkontor)
Mil Institute – ledelsesudvikling (hovedkontor)
Telavox – teleoperatør (hovedkontor)
2011
Anton Paar Nordic (nordisk hovedkontor)
AR Packaging Group – forpakninger (globalt hovedkontor)
Biomet – medicinteknik (svensk hovedkontor)
Elfa – garderobeindretning (hovedkontor)
2010
Honda Nordic – biler (nordisk hovedkontor)
Ripasso Energy – udrustning til elproduktion med Kockums stirlingteknik (hovedkontor)
2009
Tic Tac Interactive – e-learning (hovedkontor)
Viktväktarna (nordisk hovedkontor)
2008
Ballingslöv – køkkener (hovedkontor)
Hexpol – plastindustri (hovedkontor)
Mercedes-Benz – biler (svensk-dansk hovedkontor)
Strålfors – trykkeri (hovedkontor)
Vestas Northern Europe – vindmølleproducent (nordeuropæisk salgskontor)
2007
Berner Medical – sygeplejeudrustning (hovedkontor)
Colorama – farve- og tapetkæde (hovedkontor)
New Nordic – helsekost (hovedkontor)
2006
AarhusKarlshamn – dansk-svensk levnedsmiddelkoncern (hovedkontor)
Brio – legetøj (hovedkontor)
Cefar – Compex – medicinteknik (hovedkontor)
Homeenter – postordre (hovedkontor)
Kwintet Group – arbejdstøj (hovedkontor)
Midsona – helsekost, tidligere Middelfart Sonesson (hovedkontor)
2005
Duni – borddækningsartikler (hovedkontor)
IMP, International Masters Publishers – postordre (hovedkontor)
Inwido – vinduer og døre (hovedkontor)
2004
Hilding Anders – senge (hovedkontor)
Securitas Direct/Verisure sikkerhedsleverandør (hovedkontor)
2003
Thule Group – biltilbehør (hovedkontor)
Kilder: Malmobusiness.com samt Øresundsinstituttet
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23