Infrastruktur
Anlægsstart for dobbeltspor Maria-Helsingborg bliver 2028-2033 ifølge ny regeringsbeslutning
Det svenske Trafikverket vil undersøge dobbeltspor på strækningen Maria-Helsingborg, så byggeriet kan gå i gang i 2028-2033. Det fremgår af en ny regeringsbeslutning, der blev truffet torsdag. Udviklingen er en del af den nationale transportinfrastrukturplan, men har ikke tidligere haft en specificeret tidsplan.
– Dette er den sidste enkeltsporede jernbanestrækning på Västkustbanan Göteborg-Malmö, hvor arbejdet med dobbeltspor endnu ikke er begyndt, men nu kan Trafikverket gå videre og undersøge udvidelsen også her,” siger infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (KD) i en pressemeddelelse fra ministeriet for landdistrikter og infrastruktur.
Den aktuelle strækning, Maria-Helsingborg C, er godt fem kilometer lang og omfatter udbyggelse af dobbeltspor i tunnelen fra Romares väg til Helsingborg C. Strækningen nordpå fra Maria til Ängelholm er i øjeblikket ved at blive udvidet til dobbeltspor. Det projekt forventes afsluttet i 2024.
I et forslag fra fire medlemmer af Riksdagen fra Moderaterne, som de fremførte i slutningen af sidste år fremgår det, at når den igangværende udvidelse er gennemført, vil antallet af tog i timen være 10. Med en udvidelse til dobbeltspor på strækningen Maria-Helsingborg C kan antallet af tog ifølge forslagsstillerne stige til 30-40 i timen.
Beslutningen om udvidelsen af Västkustbanan var en af flere, som regeringen traf i løbet af dagen i forbindelse med infrastrukturprojekter. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23