Erhverv
Apple åbner udviklingscenter i Lund


Apple er igen aktiv i Skånes mobilmiljø. Nu sætter virksomheden en knappenål på verdenskortet med åbning af et nyt udviklingscenter i Lund med plads til et dusin medarbejdere. Bild: News Øresund – Johan Wessman.
Iværksætter-miljøet Mobile Heights i Lund har fået en ny lejer. Det er Apple, der er rykket ind i lokaler med plads til et mindre antal ansatte. Det afslører nyhedsbureauet Rapidus.
Computer- og telefonproducenten Apple er flyttet ind i iværksættermiljøet Mobile Heights i svenske Lund. Her skal det californiske selskab åbne et udviklingscenter med plads til op mod 20 medarbejdere. Det oplyser nyhedstjenesten Rapidus torsdag. Ifølge bureauets oplysninger er det nogle uger siden Apple flyttede ind i deres nye lokaler.
”Det er korrekt, at de er flyttet ind i huset. Jeg kan ikke sige mere end det, men henviser til Apples presseafdeling i Stockholm,” siger ejendomsselskabet Vasakronans forretningsområdechef Anna Stenkil til nyhedstjenesten Rapidus.
Mobile Heights Center blev indviet i efteråret i Sony Mobiles tidligere lokaler som et inkubatormiljø for mobilteknik.
Den californiske computer- og telefonproducent Apple har tidligere købt op blandt it-virksomheder i Malmø. I 2010 blev billedbehandlingsvirksomheden Polar Rose overtaget af Apple. Sidste år var det Algotrim, der blev købt op. Nærliggende Lund har traditionelt været et centrum for mobilteknologi med især Ericsson, der dominerede de første digitale mobiltelefoner. Siden overtog Sony produktionen, og flere andre producenter som canadiske Blackberry og finske Nokia rykkede til Malmø. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet