I 2021 forventes arbejdsløsheden i Sverige at være 9,1 procent, hvilket svarer til at næsten en halv million mennesker står uden arbejde. Det viser Arbetsförmedlingens nye prognose, som blev præsenteret onsdag. Coronakrisen har forstærket strukturforandringen på arbejdsmarkedet og det er unge, personer uden gymnasieuddannelse og personer som er født i udlandet, som bliver hårdest ramt.

Arbejdsløsheden i Sverige forventes at stige næste år, men i lavere takt end hvad Arbetsförmedlingens prognose spåede i foråret og hen imod slutningen af 2021 og 2022 vil den falde. Smittespredningen av covid-19 gør det samtidig svært at bedømme udviklingen. Arbetsförmedlingen har derfor lavet tre scenarier, som tager hensyn til forskellig udvikling i relation til fortsat stigende smittespredning, vaccineringsprocessen og yderligere restriktioner som dæmper den økonomiske aktivitet. Ifølge hovedscenariet forventes den gennemsnitlige arbejdsløshed i år at lande på 8,5 procent og stige til 9,1 procent i 2021, hvilket svarer til 476.000 personer. I Skåne ligger arbejdsløsheden endnu højere, 10,7 i år og 11,0 i 2021.

Arbejdsløsheden er steget blandt alle grupper, men det er unge, personer uden gymnasieuddannelse og personer født i udlandet, som bliver hårdest ramt. Arbetsförmedlingen vurderer, at ungdomsarbejdsløsheden vil stige fra 8,6 i 2019 til 13,2 procent i 2021. Coronakrisen rammer frem for alt de brancher, som beskæftiger mange unge, så som hotel- og restaurantbranchen og desuden har mange midlertidige ansættelseskontrakter ligesom den svenske ”sidst-ind-først-ud-regel” indebærer, at arbejdsgiverne først skal opsige de medarbejdere, der har været ansat i kortest tid.

Arbetsförmedlingen forventer at langtidsarbejdsløsheden vil stige. I dag har omkring 100.000 personer været uden et arbejde i mere end et halvt år. Det fremhæves i prognosen, at den strukturforandring, som allerede var startet inden coronakrisen, mod mere digitalisering og automatisering af arbejdsopgaver, har accelereret. Det leder til at flere arbejdsløse mangler de kompetencer, der efterspørges og dermed havner længere fra arbejdsmarkedet.   Blandt dem som står langt fra arbejdsmarkedet findes mange uden gymnasieuddannelse og personer som er født i udlandet. Denne gruppe er også blevet ekstra hårdt ramt af coronakrisen af samme årsager som de unge. Ifølge rapporten er 54 procent af de arbejdsløse personer, som er født i udlandet. (News Øresund)