En svagere konjunktur vil lede til, at beskæftigelsen stiger i et langsommere tempo gennem de kommende år. Det viser Arbetsförmedlingens prognose for 2019–2021, der udkom tirsdag. Den samlede arbetsløshed forventes også at stige, men størst er udfordringen for de, der allerede i dag står langt fra arbejdsmarkedet.

Arbejdsløsheden i Sverige lå i gennemsnit på 6,4 procent i 2018. Arbejdsløsheden har været lidt højere i 2019, hvor et samlet gennemsnit på 6,8 procent forventes. Det viser Arbetsförmedlingens prognose Arbetsmarknadsutsikterna, hvor blandt andet 9.000 private arbejdsgivere er blevet interviewet. I prognosen fortsætter arbejdsløsheden med at stige til 7,4 procent frem mod 2021. I Skåne, som allerede har en højere arbejdsløshed i forhold til resten af landet, ventes arbejdsløsheden at blive 9,2 procent i 2019 og 0,4 procent i 2020.

Inden årsskiftet ventes Sverige at have 150.000 langtidsledige, det vil sige personer, som er varigt arbejdsløse i mere end 12 måneder. Stigningen forventes at fortsætte i 2020 og 2021, og tallene er historisk høje.
– Vi ser en stor stigning blandt dem med længst tid uden arbejde, to år og mere. Den negative udvikling har hovedsageligt ramt udenlandskfødte kvinder med kort uddannelse. En kombination af forskellige indsatser som voksenuddannelse og offentlig støttede ansættelser er nødvendige, siger Annelie Almérus, arbejdsmarkedanalytiker på Arbetsförmedlingen, i en pressemeddelse.

Arbetsförmedlingen tror, at i alt 45.000 nye jobs vil blive skabt i 2020 og 2021. Da antallet af indenrigsfødte i den erhvervsaktive alder er faldet noget i Sverige i de seneste år, er det udenlandskfødte som står for stigningen i beskæftigelsen. 90 procent af beskæftigelsesstigningen blandt udenlandskfødte har en gymnasial eller eftergymnasial uddannelse. Den gruppe, som står længst fra arbejdsmarkedet, er udenlandskfødte kvinder uden grundskolekompetencer, en gruppe som er vokset for nylig.

I rapporten beskriver Arbetsförmedlingen også, hvordan myndighedernes store nedskæringer og reformer har påvirket myndighedens arbejde. Arbetsförmedlingen mener, at de tvinges til at prioritere spørgsmål om individuelle ydelser, og at de ikke i samme grad som tidligere har mulighed for at give arbejdssøgende dybdegående støtte eller fokusere på indsatser, som er nødvendige for at løfte arbejdssøgende ud af arbejdsløshed. (News Øresund)