I Danmark er det relativt enkelt, og i Sverige er det stort set umuligt at få e-legitimation til dem, der pendler over grænsen for at arbejde, eller til de danskere, som ejer et sommerhus i Sverige. Et digitalt ID gør det lettere for udenlandske statsborgere at kontakte myndigheder og virksomheder.

I anden del af News Øresunds artikelserie om digitalisering kan du læse om landenes løsninger for digitalt ID, og hvad der mangler at blive gjort for også at kunne inkludere dem, der bevæger sig over grænsen.

Dele af denne artikelserie:

Del 1: Problematikken
Del 2: E-legitimationer over grænserne
Del 3: Mellemstatslige løsninger på vej
Del 4: Løsninger og problemer set fra virksomhedernes perspektiv

Del 2 E-legitimationer over grænserne

Svenske Øresundspendlere kan få dansk Mitid hjemmefra

Tre svenske e-legitimationer er tilgængelige, men er endnu ikke gyldige for personer uden et svensk personnummer

Et fysisk ID-kort kan gøre det muligt at give svensk BankID til personer med et styrket samordningsnummer – sagen forberedes i regeringskontorerne

Øresundspendlere får et CPR-nummer, når de begynder at arbejde i Danmark, som de bruger til at få et Mitid. Foto: News Øresund

Svenske Øresundspendlere kan få dansk Mitid hjemmefra

Alle, der har et dansk CPR-nummer (svarende til et personnummer), kan enten få et dansk eID – Mitid (MitID) – ved at besøge et Borgerservice-kontor eller hjemmefra med pas. Det gælder også svenske Øresundspendlere – som skal have et CPR-nummer, når de begynder at arbejde i Danmark. Anders Cato, der bor i Malmø og arbejder i Kulturministeriet, mener, at adgangen til det digitale Danmark har fungeret godt.

I Danmark ejer staten sammen med landets pengeinstitutter det digitale ID mit-id, som de seneste år har erstattet den tidligere løsning Nemid. Anders Cato, særlig rådgiver ved det svenske agentur for kultur og slotte, har selv to Mitid’er: En i den private sektor og en i sit arbejde, hvor han håndterer ansøgninger fra forfattere, der søger kompensation for bøger på bibliotekerne. Ved hjælp af sit tjeneste-id kan han administrere applikationerne digitalt.

Han synes, det har været nemt at få dansk e-legitimation.
– Jeg har arbejdet i Danmark i 10 år nu. Det var mere kompliceret i starten, men nu er det ikke så svært længere. Det er ikke et stort problem, hvis du gør, som de siger. Jeg var nødt til at gå til et websted og uploade en masse dokumenter; så måtte jeg til Borgerservice med en dansk bekendt, der med sin Mitid kunne bevidne, at jeg var mig, siger han.

Anders Cato bor i Malmø og pendler til arbejdet i København. Foto: Privat

Nogle digitale informationer deles ikke mellem landene
Senere var han parat til at hjælpe kolleger på samme måde, men så viste det sig, at det ikke længere var nødvendigt.
Ifølge Borgerservice er det også muligt at få Mitid uden at besøge et servicekontor ved hjælp af passet.

Anders Cato har snarere haft problemer med, at nogle digitale informationer ikke deles mellem landene. For eksempel kan svenske banker og kreditorer ikke se, at han har sin indkomst i Danmark, hvilket har ført til, at han har svært ved at få banklån. Hans brilleabonnement blev for nylig annulleret, fordi han ikke kan få kreditvurdering i Sverige.

Et andet digitalt problem, som mange pendlere er utilfredse med, er, at der er meget begrænsede muligheder for svenske pendlere for at få den danske betalingsapp Mobilepay, og for danske pendlere for at få den svenske pendant Swish. Alle, der arbejder i Danmark uden at bo der, får et såkaldt administrativt CPR-nummer, og det kan ikke knyttes til Mobilepay – og tilsvarende kan et svensk koordineringsnummer, som danske pendlere får, ikke bruges til at få Swish.

Anders Cato er dog en af undtagelserne blandt Øresundspendlere. Han har Mobilepay, fordi han fik et rigtigt dansk CPR-nummer i en periode, hvor han boede i København.

I det hele taget synes han, at det digitale i Danmark fungerer gnidningsfrit for ham som grænsependler, og han synes, det er positivt, at både Danmark og Sverige er foran mange andre lande i den digitale udvikling. Han møder nogle gange ældre danskere, der er kritiske over for systemet, men selv er han positiv.
– Den tidligere Nemid var også enkel, den fungerede lidt mere som et svensk BankID. Men nu hvor du har fået Mitid med ansigtsgenkendelse, skal du bare se på din telefon, og du er logget ind. Men det havde selvfølgelig været endnu bedre, hvis vi havde det samme system på begge sider af sundet, siger han.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: Mitid (MitID)

Den danske Mitid er udviklet og ejes i samarbejde mellem staten og landets pengeinstitutter og banker gennem organisationen Finans Danmark. I modsætning til Sverige, hvor BankID er bankernes fælles løsning, har staten en del af ejerskabet i Danmark.

Mitid har de seneste år erstattet det tidligere digitale e-ID NemID, som også var ejet i fællesskab af staten og pengeinstitutterne. For at få Mitid skal du være over 13 år og kunne bekræfte din identitet.

For at få Mitid, der er godkendt af alle aktører, kræves et dansk CPR-nummer, men det er også muligt at få en begrænset Mitid gennem en dansk bank for dem, der ikke har et CPR-nummer.

Siden 1. september har pendlere og udenlandske sommerhusejere kunnet ansøge om et styrket samordningsnummer, som kan bane vejen for, at disse personer også kan modtage en gyldig svensk e-legitimation. Foto: News Øresund

Der findes tre godkendte e-legitimationer, og et statsligt e-ID undersøges i Sverige

Der er processer i gang for at styrke sikkerheden ved ID-kort og åbne for, at flere mennesker kan få et digitalt ID i Sverige. Dels planlægger den svenske regering at indføre et statsligt ID-kort med et højere sikkerhedsniveau end de nuværende ID-dokumenter, der findes, ud over selve passet. De private udstedere af BankID og Freja eid+ arbejder også på at kunne begynde at udstede digitale ID’er til personer, der har et styrket samordningsnummer.

BankID er bankernes fælles løsning til digital identifikation i Sverige. Ifølge tal fra BankID havde 99,2 pct. af befolkningen i alderen 18-65 år et BankID i 2022. Antallet af brugere i Sverige var 8,4 millioner.

Men det er ikke den eneste form for e-legitimation, der findes i dag. Freja eID+ og Svenska Pass er også statsgodkendte e- legitimationer, som har fået det statslige kvalitetsmærke “Svensk e-legitimation”, udstedt af Myndigheten för digital förvaltning.

E- legitimationerne er dog ikke tilgængelige for personer uden et gyldigt svensk ID-kort, og for at få et sådant skal du være personregistreret i Sverige (folkeregister).

Fakta: Tre privat godkendte svenske e-legitimationer

Foto: BankID

BankID: Finansiel ID-Teknik BID AB er navnet på selskabet bag Bank-ID, som er et e-legitimation udstedt af et konsortium bestående af 10 banker. Det er den mest udbredte e-legitimation i Sverige med over 8 millioner brugere.
Freja eID+: Udstedt af firmaet Freja eID Group AB og godkendt som sikker e- legitimation i Sverige.
Svenska Pass: Et e-ID udstedt af den svenske myndighed Skatteverket og er den eneste med det højeste sikkerhedsniveau. AB Svenska Pass ejes af selskabet Thales Group.

Fra indførelsen af et styrket samordningsnummer den 1. september 2023 for blandt andet de danskere, som pendler til arbejde i Sverige eller ejer et svensk sommerhus, ønsker virksomhederne bag de nuværende e-ID’er også at inkludere denne gruppe.

I april sidste år fik Freja tilladelse til at udstede sin e-legitimation til personer, der har et pas udstedt i EU/EØS-lande og et styrket samordningsnummer. Selskabet mener også, at den tekniske implementering for at kunne kontrollere samordningsnummeret med det svenske skattevæsen vil være på plads i begyndelsen af næste år, oplyser selskabet til News Øresund.

Svenska Bankföreningen, der repræsenterer bankerne bag BankID, har foreslået, at der udstedes et svensk ID-kort til personer med et styrket samordningsnummer, så de til gengæld kan få BankID (Læs mere i næste artikel).

Undersøgelse om en statslig e-legitimation
På statslig niveau er der en undersøgelse i gang, “Säker och tillgänglig statlig e-legitimation ” SOU 2023:61, om muligheden for, at Sverige, ligesom Danmark, skal kunne udstede en statslig e-legitimation. Den endelige rapport om sagen skal foreligge i maj næste år, og i interimsrapporten hedder det følgende:

“Især blandt ældre, handicappede og personer uden svensk personnummer er der en større eller mindre grad af digital eksklusion. I nogle tilfælde kan svenskere i udlandet også have svært ved at få adgang til en svensk e-legitimation. Staten har et ansvar for at sikre, at e-legitimationer er tilgængelige for så mange mennesker som muligt.” Interimsrapporten er blevet forelagt civilminister Erik Slottner (KD).

Forslaget i interimsrapporten er, at staten skal udstede et e-ID via af Myndigheten för digital förvaltning. Andre e-legitimationer kan også forblive, da en grundlæggende identifikation udført af staten betyder, at andre e-Iegitimationer, som er baseret på den statslige, også kan blive mere sikre, ifølge den foreløbige rapport.

“I kombination med andre sikkerhedsfremmende foranstaltninger i brugen af e-legitimation kan risikoen for identitetsrelateret kriminalitet derefter reduceres,” hedder det i den foreløbige rapport.

News Øresund – Erik Ottosson

En undersøgelse af et svensk statsligt ID-kort er i gang. Bankerne kræver et gyldigt ID-dokument for at kunne udstede BankID, ifølge Svenska Bankföreningen. Foto: News Øresund

Det undersøges, om personer med et styrket samordningsnummer kan få et svensk ID-kort

Et fysisk svensk ID-kort knyttet til det styrkede samordningsnummer kan åbne vejen for, at udenlandske sommerhusejere og pendlere i Sverige kan få BankID. Spørgsmålet undersøges i øjeblikket i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om at indføre et statsligt svensk ID-kort.

I et andragende til regeringen har Svenska Bankföreningen foreslået, at der udstedes et svensk fysisk ID-kort til personer med et styrket samordningsnummer. Hvis det godkendes, vil dette være et skridt på vejen til, at disse mennesker også kan få et BankID. Svenska Bankföreningen repræsenterer de banker, der udsteder BankID.

I nogle år har indførelsen af et statsligt svensk ID-kort været undersøgt med det hovedformål at reducere svindel i samfundet. Da et styrket samordningsnummer betyder, at kontrollen med den person, der har et samordningsnummer, er blevet styrket, åbner det vejen for, at disse mennesker også har mulighed for at få et svensk ID-kort, ifølge den Svenska Bankföreningen.

“For at bankerne kan udstede BankID til disse personer, er kravet, at de kan fremvise et fysisk ID-dokument fra en svensk myndighed, på samme måde som svenske statsborgere og registrerede personer gør i dag,” skriver den svenske bankforening i anmodningen.

Spørgsmålet om statslige ID-kort udarbejdes i regeringskontorerne
Svenska Bankföreningen foreslår et ID-dokument med samme sikkerhedsniveau, som det svenske Skatteverket i øjeblikket udsteder til personer, der er registreret i Sverige på linje med det danske Folkeregister. Samme problemstilling forfølges også af interesseorganisationen for danske sommerhusejere i Sverige, Danske Torpare.

Forslaget fra Svenska Bankföreningen om også at kunne udstede ID-kort til personer med et styrket samordningsnummer er modtaget, bekræfter Marcus Wågman, juridisk ekspert i Justitiedepartementet til News Øresund. Det er i øjeblikket uklart, hvornår forberedelserne vil være afsluttet, og om et statsligt ID-kort også vil være tilgængeligt for personer med et styrket samordningsnummer.

Det oprindelige forslag i undersøgelsen om et sikkert statsligt ID-kort (SOU 2019:14) har været, at det skulle gælde for svenske statsborgere eller personer, der er personregistreret i Sverige, siger Marcus Wågman og tilføjer:
– Så er der en anmodning fra Svenska Bankföreningen, som ønsker, at ID-kort også skal udstedes til personer med et styrket samordningsnummer. Jeg kan kun sige, at der er forberedelser i gang på disse områder.

News Øresund – Erik Ottosson

Fakta: Styrket samordningsnummer

Et samordningsnummer er et unikt identitetsnummer for personer, der ikke er eller ikke har været personregistreret i Sverige. For eksempel er det muligt at få et styrket koordineringsnummer for personer, der arbejder eller ejer en ejendom i Sverige.

Den 1. september 2023 blev der indført nye regler om koordinationsnumre, og det blev muligt at ansøge om et styrket samordningsnummer. Et styrket samordningsnummer betyder en styrket identitetskontrol, hvor den person, som har ansøgt om et samordningsnummer, også har aflagt fysisk besøg på et af Skatteverkets kontorer. Det er Skatteverket, der er ansvarligt for at kontrollere og udstede samordningsnumre.

NÆSTE AFSNITT KOMMER DEN 11. JANUAR: Mellemstatslige løsninger på vej.

Dele af denne artikelserie

Del 1: Problematikken
Del 2: E-legitimationer over grænserne
Del 3: Mellemstatslige løsninger på vej
Del 4: Løsninger og problemer set fra virksomhedernes perspektiv