Sverige og Danmark bør se sig selv som en enhed og samarbejde mere om beredskab og forsvar i fremtiden. Det mener tidligere minister og folketingsmedlem Bertel Haarder (V). Argumenterne for det vil blive yderligere styrket, når Sverige bliver en del af NATO, siger han.

Da Sverige og Danmark i 2017 gik ind i kampen om etableringen af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, havde de en enestående chance for at slå sig sammen, men i stedet blev det et lavpunkt. Det mener Bertel Haarder, tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre. Coronatidens manglende konsultationer mellem landene samt grænselukninger og det faktum, at tidligere universitetssamarbejder på tværs af sundet er ophørt, er to andre eksempler, siger han. Beredskab og forsvar er derimod nye potentielle samarbejdsområder, hvor landene kan gøre mere i fremtiden, mener Bertel Haarder.

– Når regeringerne har lidt svært ved at engagere sig i nordisk samarbejde, er det godt, hvis Øresundsregionen går forrest. At Danmark og Sverige i Øresundsregionen kan gøre sig til en enhed uddannelsesmæssigt og kulturelt. Nu kommer Sverige med i NATO, så det er endnu et område, hvor vi kan se os selv som en enhed. Hvorfor skal Danmark have ubåde, når Sverige har ubåde, eller hvorfor skal Sverige have fregatter, hvis vi har? Der skal vi se os selv som en enhed, sagde han under en debat i Greater Copenhagens telt fredag.

Det skal være muligt at indlede samarbejdet hurtigt og omkring konkrete behov, der opstår, understreger han.

– Der står jo en telefon på ministrenes bord, som går direkte til den svenske kollega. Det gælder beredskabet generelt; hvis der er skovbrand i Sverige, skal det danske brandvæsen kunne hjælpe svenskerne, og hvis der ikke er mundbind, skal vi kunne få det fra det andet land. Det drejer sig om fælles beredskab, og det samme gælder for de væbnede styrker, som jeg nævnte tidligere. De vil gerne samarbejde på tværs af grænsen. Det handler ikke om at skabe en Øresundsregion, men om at skabe så meget Øresundssamarbejde som muligt, siger Bertel Haarder.

Sikkerhedssituationen i Europa blev også behandlet af Mogens Lykketoft, tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, minister, formand for Folketinget og formand for FN’s Generalforsamling. Han understregede, at genopbygningen af Ukraine kan åbne for andre måder at organisere det europæiske samarbejde på i fremtiden og kan betyde, at der skal træffes flere beslutninger, som også skal træffes hurtigere. Når det kommer til udviklingen af Øresundsregionen, ser Mogens Lykketoft et stort potentiale i den grønne omstilling.

– Hvis vi med klimaindsatsen kan arbejde sammen på begge sider af Øresund, har vi en chance for at skabe flere, bedre og mere bæredygtige arbejdspladser i denne region, end vi allerede har. Vi kan blive en af dem, der ikke kun er førende i vores egen transformation, men som også er hovedeksportøren af løsninger til resten af verden. Det er ikke kun et spørgsmål om at have moralske forpligtelser, men også et spørgsmål om at have kræfter og innovative virksomheder på begge sider af Øresund. Regeringerne er nødt til at tale sammen om kravene og gøre det lettere for virksomheder på tværs af Øresund og Europa at gå i front, sagde han.

(News Øresund – Jenny Andersson)