Norden
Bertel Haarder: Geoblokering er min mest prioriterede grænsehindring i år
Bertel Haarder (V) til et grænsehindringsmøde i København 2015. Bertel Haarder er danmarks repræsentant i grænsehindringsrådet, hvor han i år blandt andet vil prioritere at løse problemer forbundet med geoblokering. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Bertel Haarder (V), dansk repræsentant i grænsehindringsrådet, som er en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd, løfter sløret for sine personlige prioriteringer i arbejdet med grænsehindringer i år: Geoblokering og løn til danske erhvervselever på svenske praktikpladser. Lige nu arbejder rådet på at fjerne otte forskellige grænsehindringer, som direkte knytter sig til Danmark og Sverige.
– Den mest spektakulære og højst prioriterede grænsehindring, jeg fokuserer på i år, er geoblokering. Altså det som hundredetusinder af danske og svenske teenagere blev ramt af sidste år, da de pludselig ikke kunne følge med i Skam på grund af kampen om musikrettigheder, siger Bertel Haarder til News Øresund.
Det er nemlig vigtigt med fælles kulturelle referencepunkter i Norden, mener han, og serien Skam illustrerere netop vigtigheden af, at tilgængeligheden til Nordisk kultur skal være lige for alle i Norden.
– Det var simpelthen en nordisk oplevelse. De opdager pludselig, at der er nogle andre nordiske lande, hvor der er unge, som ligner dem selv, og som de tilmed kan tale med på deres eget sprog. Det synes jeg, er helt inde i hjertet af det nordiske samarbejde, siger han til News Øresund.
Derfor har han henvendt sig til den danske kulturminister, Mette Bock, og presset på for at finde en løsning. Men løsningen skal gerne falde sammen med, at de andre nordiske lande gennemfører lignende løsninger. Derfor skal spørgsmålet om geoblokering tages op i Nordisk Ministerråd, fastslår Bertel Haarder.
Udover geoblokering er der desuden et problem med danske lærlinge, som overvejer at søge praktik i Sverige.
– Her er problemet, at en dansk lærling, som får praktik i Danmark, får en lærlingeløn – hvis vedkommende får praktik i Sverige, får vedkommende ingenting. Og det må svenskerne lave om. For hvis en svensk lærling kommer til Danmark, får vedkommende løn ligesom en dansk lærling. Hvis en dansk lærling kommer til Sverige, så skal vedkommende selvfølgelig også have SU på lige fod med en svensk lærling. Det er logik for perlehøns, siger Bertel Haarder til News Øresund.
(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)
Fakta: Otte prioriterede grænsehindringer påvirker Sverige eller Danmark
Sammenlagt har grænsehindringsrådet identificeret over hundrede grænsehindringer. Af de cirka 30 grænsehindringer, som rådet arbejder med nu, påvirker otte af dem Danmark eller Sverige på forskellige måder.
- Personer, der bor i et nordisk land, og arbejder i et andet, har ikke ret til orlov i forbindelse med politiske opgaver i bopælslandet. Det kan være en hindring for at påtage sig politiske opgaver.
- Mange erhverv i Norden reguleres enten af regeringer, for eksempel ved lov, eller af branchespecifikke regler. Da kravene er forskellige mellem de nordiske lande, kan det være en grænsehindring for arbejdstagernes frie bevægelighed.
- Personer, som arbejder i Sverige, har ikke ret til plejevederlag ved orlov til pasning af pårørende, som er syge eller døende, hvis den pårørende ikke bor i Sverige.
- Alvorligt funktionsnedsatte mennesker med personlig assistent har udfordringer med at få sin assistent med sig, når de flytter over grænser. Forskellige lande bedømmer retten til at have en personlig assistent på forskellige måder, og ansætningsvilkårne for personlige assistenter er dermed forskellige mellem landene.
- De nordiske landes krav til byggematerialer er forskellige, hvilket hæmmer iværksætternes aktiviteter og hæmmer grænseoverskridende handel.
- Personer, som ejer et fritidshus i Sverige, men som ikke har bopælsadresse i Sverige, oplever problemer med at tegne abonnement på internet, mobil og elektricitet, fordi de hverken har svensk personnummer eller svensk samordningsnummer. 11.605 danskere ejer fritidshus i Sverige.
- Digitale værktøj som for eksempel NemID, der anvendes, når individer og virksomheder kommunikerer med offentligheden i de nordiske lande, virker ikke på tværs af de nordiske grænser.
- Flere nordiske lande anerkender ikke forældreskab, der er etableret gennem samtykke i et andet nordisk land, når forældrene er af samme køn, og barnet er født gennem kunstig befrugtning. Danmark anerkender på visse betingelser medmoderskab, men i Sverige skal moren, som ikke har født barnet, adoptere barnet.
Kilde: Grænsehindringsrådets årsrapport 2017 (svensk)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Arbejdsmarked09. februar 2024
Lysere udsigter for både svensk og dansk økonomi
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Danmark09. februar 2024
Store dansk-tyske investeringer forud for Femern Bælt-tunnelen – Sverige investerer i at lette eksisterende togtrafik
-
Infrastruktur09. februar 2024
Finland vil undersøge en fast forbindelse i Kvarken mellem Vasa og Umeå