Produktionen af nye kontorlokaler i Malmø er stærk, og i 2022-2023 vil markedet i Malmø opleve en stigning på næsten 140.000 kvm kontorlokaler. Bag byggeprojekterne står etablerede aktører med et godt kendskab til markedet, som mener, at der er en efterspørgsel efter nye moderne kontorer. Det mener Claes Lennartsson, adm. direktør for Catella Corporate Finance i Malmø. Han kan endnu ikke se nogen klare tendenser på det lokale marked til, at organisationer vælger at reducere deres lokaler som følge af øget hjemmearbejde; de økonomiske incitamenter er mindre end f.eks. i Stockholm.

Claes Lennartsson, adm. direktør for Catella Corporate Finance I Malmø. Foto: Catella

– Der er mange kontorbyggerier i gang i Malmø lige nu. Det er parter, der har et godt kendskab til markedet, og som tør agere mere eller mindre på spekulation. De er sikre på, at de vil komme til at kunne udleje det købte.

Det vil smitte lidt af på den gamle kontorbestand, og vores billede er, at man måske skal finde en anden løsning for ældre kontorbygninger i de centrale dele af Malmø.

Anvendelse til beboelse kan være et alternativ, og ombygningsprojekter fremmes af et stærkt marked for bostadsräts-lejligheder, siger Claes Lennartsson, adm. direktør for Catella Corporate Finance i Malmø.

Kontorbyggeri i Malmø. Foto: News Øresund

De fleste nye kontorbyggerier i Malmø gennemføres i øjeblikket i Hyllie, og to store kontorprojekter er ved at blive opført i Nyhamnen, nær Malmö hovedbanegård, for at huse E.On og Domstolsverket.

Ifølge Claes Lennartsson har det øgede hjemmearbejde som følge af coronapandemien endnu ikke haft en reel indvirkning på efterspørgslen på markedet i Malmø.

– De beslutninger er ikke truffet endnu, det er en længerevarende sag. Det, vi hører, er, at der er en vilje til at vende tilbage til kontorerne. Mange ledere mener, at det at være på kontoret øger produktiviteten.

De gamle klassiske kontorer vil sandsynligvis fortsætte med at eksistere, men de vil i højere grad fungere som mødesteder, siger han og fortsætter: 

– I Stockholm er det et større spørgsmål, og det er et dyrere marked. Med højere huslejer er de økonomiske incitamenter til at tilpasse pladsbehovet større, og man ser, at lejerne nedskalerer.

Når det drejer sig om transaktioner, er markedet livligt, og efterspørgslen er bred, siger Claes Lennartsson.

– I 2020 oplevede vi mange meget store handler i vores region, hvilket fik volumenet til at stige betydeligt. I år ser vi en stor strøm af transaktioner, mens hver enkelt transaktion i gennemsnit kan være mindre.

Virksomhederne værdiansættes meget aggressivt på aktiemarkedet, så incitamenterne for børsnoterede virksomheder til at sælge huse på det åbne marked er begrænsede, fordi kapitalbevægelserne vurderes højt. Derfor er det svært at finde volumen til organisk vækst, og vi ser i stedet Castellum byde på Kungsleden og Trianon på Signatur Fastigheter.

Det er svært at købe disse volumen på ejendomsmarkedet, så man er nødt til at gå en anden vej, siger han.

På kontorsiden ser han, at sælgerne også har en afventende holdning, da de venter på, at den fremtidige efterspørgsel bliver mere tydelig.

– Der er ikke blevet solgt mange kontorer i de sidste halvandet år. Der er en stabil efterspørgsel og en vilje til at købe fra investorer, men bygherrerne er generelt tilbageholdende med deres salgsbeslutninger. Man ønsker et solidt grundlag under fødderne, før man træffer en beslutning, og en idé om, hvordan lejerne vil opføre sig efter coronaen.

Han tror dog, at der snarere er tale om en midlertidig stigning end om en langsigtet trend.

– De store ejendomsselskaber melder nu om god aktivitet, og vi mener, at kurven vil normalisere sig. Kapital, der tidligere har købt store kontorejendomme, har i et stykke tid bevæget sig ind i andre segmenter, der passer bedre til corona-modellen, f.eks. industri- og logistikvirksomheder.

(News Øresund – Jenny Andersson)

Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Kontorsmarknaden i Öresund – byggprojekt och efterfrågan, som Øresundsinstituttet offentliggjorde i september 2021.