Life Science
BioInnovation Institute etablerer første industripartnerskab med Ferring

Adgang til industriel ekspertise og identificering af ny lovende selskaber er nogle af elementerne i et nyt partnerskab mellem life science-incubatoren BioInnovation Institute, der finansieres af Novo Nordisk Fonden, og medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals.
En ny samarbejdsaftale er blevet indgået mellem medicinalvirksomheden Ferring og life science-incubatoren BioInnovation Institute (BII), som er støttet finansielt af Novo Nordisk Fonden og sidste år blev en selvstændig fond.
Det meddeler BII i en pressemeddelelse og nævner samtidig, at det er incubatorens første industrielle partnerskab.
Aftalen betyder blandt andet, at opstartsvirksomheder i BII’s udviklingsforløb, som deler Ferrings videnskabelige fokus inden reproduktiv medicin og mødresundhed, kan få adgang til ekspertise hos Ferring-ansatte.
Ferring vil derudover hjælpe BII med at identificere lovende projekter inden for ovenstående videnskabelige områder.
BII oplyser, at de kigger på flere behandlingsområder, hvor de kan samarbejde med andre industrielle aktører. Sidste år indgik incubatoren samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, hvilket har til hensigt at forbinde forskningen med industrien.
Ferring har forsknings- og udviklingscentre i 12 lande på verdensplan, hvor det største center ligger i Ørestad i København med ca. 600 ansatte. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet