Interviews
Biotekselskab i Lund forbinder medicinal-branchen med fødevareindustrien ved hjælp af havreprodukter
Den Lund-baseret virksomhed Glucanova har siden 2013 arbejdet med at udvikle velsmagende havreprodukter, som også skal være med til at forebygge og helbrede visse velfærdssygdomme. Foodtech er en spirende delbranche i Lunds life science-miljø, og Jörgen Holm, adm. direktør i Glucanova, satser ikke kun på et retail-forbrugermarked, men ser muligheder i at samarbejde med sundhedssektoren.
Yoghurt, smoothies, supper, is og budding.
Det lyder som produkter, man ikke umiddelbart ville relatere til life science-branchen, men de ansatte i den Lund-baseret virksomhed Glucanova ser anderledes på det.
– Vi er en biotekvirksomhed. Vi arbejder med molekyler, enzymer og med at transformere råvarer fra bioteknik til at blive et levnedsmiddel, siger Jörgen Holm, adm. direktør i Glucanova.
I 2013 blev Glucanova etableret, og fra kontoret i Lund har virksomheden siden da udviklet flydende fødevarer baseret på havre. Også andre svenske virksomheder som probiotika-virksomhederne Probi og BioGaia samt havrevirksomheden Oatly arbejder med at udvikle fødevarer og kosttilskud baseret på biotekniske processer.
Faktisk blev Glucanova etableret af professor Rickard Öste, som også stiftede Oatly tilbage i 1990’erne i Lund. I byen har flere mindre R&D-selskaber i dag fokus på foodtech og beskæftiger omkring 70 ansatte, ifølge en ny brancherapport fra Øresundsinstituttet.
For de seks medarbejdere i virksomheden handler det dog ikke kun om at udvikle velsmagende produkter, men ifølge Jörgen Holm skal produkterne også medvirke til både at forebygge og helbrede visse sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og højt blodtryk.
En naturlig råvare
Glucanova arbejder med biotekniske processer, hvor de opløselige fibre, beta-glukaner, som anses for at være vigtige med sundhedsfremmende egenskaber, bruges for at imødekomme denne vision.
Derfor mener han, at virksomheden arbejder inden for traditionel life science, men også inden for levnedsmiddelindustrien – nærmere bestemt foodtech. Det er da også både ernæringsuddannede, foodtech-uddannede, biokemikere og biomedicinere, som er ansat i virksomheden.
– I traditionel life science arbejder man også med en råvare og transformerer den til eksempelvis en medicin. I en foodtech-virksomhed arbejder man med en naturlig råvare. I vores tilfælde er det havre, som vi med forskellige biotekniske måder forandrer til fiberrige havredrikke, fortæller Jörgen Holm og fortsætter:
– Men i modsætning til eksempelvis medicinteknik, så skal dette jo smage godt som et levnedsmiddelprodukt, men samtidigt er det vigtigt for os, at de forandringer, vi gør i havren, også skal bidrage til at forebygge sygdomme. Vi kommer ganske nær lægemiddelindustrien. Forskellen er, at en lægemiddelvirksomhed først får indflydelse, når syge mennesker skal helbredes, men vi vil helst ikke have nogle syge mennesker.
Jörgen Holm forklarer, at deres produkter også skal være med til at behandle personer med diagnosticerede sygdomme. Virksomheden arbejder med forskning og laver kliniske studier på både friske og diagnosticerede forsøgspersoner i samarbejde med læger og klinikker for også videnskabeligt at kunne verificere produkternes egenskaber og kunne dokumentere kliniske beviser.
Behov for nyskabelse
En udfordring, han påpeger for branchen, er, at de store levnedsmiddelvirksomheder ikke skaber innovation, men derimod ofte blot forvalter de produkter, de har.
Jörgen Holm synes, at det er ærgerligt for branchen, at de store virksomheder ikke er med til at innovere og tænke nyt, og han er overbevist om, at det skyldes en frygt for at mislykkes, og fordi dét at løbe en risiko ikke belønnes.
Derimod mener han, at det er alle de mange små virksomheder og startups, hvor innovationen sker, netop fordi disse virksomheder tør løbe risici, da de bliver belønnet med succesen, hvis det lykkes eller bliver belønnet for forsøget, hvis de mislykkes. Dette har, trods Jörgen Holm ærgrelse, dog været en fordel for Glucanova, som han derfor så et behov for blev etableret.
For nogle år siden konkurrerede et antal food-konsortier om støtte fra The European Institute of Innovation & Technology (EIT). Et af dem var et konsortium fra Sverige, Danmark og andre nordiske lande, der bestod af store virksomheder og store universiteter.
Et andet var et konsortium fra Tyskland, Østrig og Schweiz, som ifølge Jörgen Holm var af den overbevisning, at de kun ville lykkes med deres innovative løsninger, hvis de også havde mindre virksomheder med. Glucanova blev en af de virksomheder, og konsortiet vandt støtten.
– De sagde, at det, der var afgørende for at de vandt, var, at deres konsortium havde indset, at innovationerne først og fremmest sker i de små virksomheder, fortæller Jörgen Holm
Konsortiet, som de tre tysktalende lande etablerede, blev navngivet Rising Food Stars. I dag består det af 51 selskaber fra hele Europa – med Glucanova som den eneste svenske virksomhed i netværket. Rising Food Stars indgår i EIT Food, som er Europas ledende innovationssatsning inden for levnedsmiddelområdet, og som består af et flere fremtrædende europæiske universiteter, research-centre og større virksomheder.
Globale markeder
I Glucanova har de da også fået smag for at arbejde globalt fremfor kun at arbejde i Sverige og Øresundsregionen.
Deres produkter og fiberrige havreingredienser kan nemlig tilpasses markeder globalt, og dermed arbejder de også med at levere disse til det globale marked for både etablerede og nye varemærker. Glucanova arbejder med denne business to business-del i alle verdensdele undtagen Sydamerika. Deres egne produkter på et business to consumer-marked er endnu ikke igangsat.
Produkterne skal ligesom lægemidler godkendes rundt om i verden. Jörgen Holm fortæller, at de fx i Europa får godkendt deres produkter af EFSA (European Food Safety Authority), mens det i USA er FDA (US Food and Drug administration), som godkender.
– Et lægemiddel ser ens ud, om du sælger det i USA, Kina, Tyskland, Sverige eller Danmark. Men med levnedsmidler findes der også det andet aspekt, nemlig de kulturelle forskelle. På samme patent og bioteknik, kan jeg udvikle et produkt i Tyskland og teste det sammen med tyske læger på tyske sygehuse. I Hong Kong udvikler jeg produktet, så det passer til Kina, men stadig har samme egenskaber rent bioteknisk som i Tyskland. Når alting er færdigt, har jeg en viden om, hvordan produkterne skal se ud for at passe forbrugerne i Tyskland og Kina, siger Jörgen Holm.
På trods af at Glucanovas produkter er at finde mange steder globalt i andre varemærker, oplever Jörgen Holm, at der kan være nogle udfordringer i markedsføringen i de forskellige lande. Dette beror på, at det er forskelligt fra marked til marked, hvordan man skal definere produkterne ud fra de gældende regelværker.
– Det er velkendt, at det er en udfordring i hvad der kan siges i forbindelse med markedsføring af forskellige produktkategorier og på forskellige markeder. I princippet kan du definere dit produkt som “almindelig mad”, som et ”kosttilskud” eller “medicinsk mad” – hver med dens regler afhængigt af det geografiske marked, forklarer Jörgen Holm.
Til gavn for sundhedssektoren
Det er netop alsidigheden i produkterne, og at de kan tilpasses mange markeder, som virksomheden ønsker at udnytte yderligere ved ikke kun at sælge det på et retail-forbrugermarked.
Da produkterne har de forebyggende og helbredende egenskaber, ser Jörgen Holm også en unik mulighed for at samarbejde med sundhedssektoren. En mulighed de allerede arbejder på, selvom strukturerne for offentlige indkøb ifølge ham er komplicerede i Sverige.
– Vi har projekter, hvor vi arbejder med ældreplejen og sygehuse. Vi er med i delprojekter, som arbejder mod ældre personer, som er underernærerede, hvor vi arbejder sammen med Region Skånes livsstilsakademi, forklarer han.
I disse projekter har Glucanova i samarbejde Region Skånes livstilsakademi og regioner i Småland støttet af et EU Horizon 2020 program samt Vinnova udviklet et mellemmåltidskoncept for patienter med lille appetit, og som er underernærerede for at de kan få energitætte og næringsrige måltider med korte intervaller, og som smager godt.
News Øresund – Camilla Neve Lieknins & Kristoffer Dahl Sørensen
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23