Følg os på

Danmark

Blandet billede af Øresunds samarbejdet i ny forskningsbog

Publiseret

 

Forskarna Christer Persson och Hans-Åke Persson med deras nya bok “En region i kläm – berättelsen om Öresundsregionen”. Foto: News Øresund

Billedet af ​​samarbejdet over Øresund er i høj grad malet i dystre toner i forskerne Christer Persson og Hans-Åke Perssons nye bog “En region i kläm – berättelsen om Öresundsregionen”, som blev præsenteret på et møde hos Wihlborgs Fastigheter i Malmø torsdag. Et lyspunkt de dog fremhæver er en undersøgelse, der viser, at unge tror på Øresundsregionen.

Pendlingen over Øresund er faldet, og mange danskere, der bosætter sig i Skåne, flytter hjem noterer forfatterne. Tidlige samarbejdsinstitutioner såsom Öresundsuniversitetet og Öresund Science Region er blevet nedlagt. ”For eksempel, hævder vi, at udviklingen i regionen har mistet fart, for ikke at sige, at satsningen på regionen er gået baglæns” skriver de i bogen. En forklaring på den udvikling, som de fremlægger i bogen, er en kombination af manglende dansk interesse og en frygt i Stockholm for at Danmark skal få fordele på Sveriges bekostning. En anden forklaring de nævner er 2015-migrationsbølgen og den efterfølgende svenske ID- og grænsekontrol af rejsende over Øresund. En tredje forklaring finder de i et europæisk perspektiv, hvor EU’s svækkede stilling også påvirker den dansk-svenske grænseregion.

Bogen indeholder dog også et lysere billede. Selv om den daværende Öresundskomitees integrationsindex toppede i 2007 på noteringen 185, for derefter at falde til 163 ved sidste måling i 2014, viser den en i grunden positiv udvikling mener forfatterne; “… vi må sige, at en integration, der er steget med 63 procent siden 2000, alligevel betyder, at man er kommet langt”. De peger også på European Spallation Source-etableringen i Lund og København, og fremhæver en forskningsstudie, der viser, at unge tror på Øresundsregionen. Kapitlet om fremtiden indeholder også en beskrivelse af de tre alternative løsninger på den næste faste forbindelse over Øresund.

Under præsentationen af bogen pegede forfatterne også på, at det nu er en ny generation af danske og svenske politikere og embedsmænd som deltager i samarbejdet i Greater Copenhagen Committee og at det er erhvervslivet og beboerne er dem der i sidste ende driver integrationen. Bogens hovedfokus er dog udviklingen af Øresundssamarbejdet med start i første generation af “Øresundere” med de oprindelige visioner om politisk og akademisk samarbejde som ledestjerne. At det oprindelige politiske samarbejde i Öresundskomiteen er blevet ombygget til den nuværende diskuteres f.eks. ud fra spørgsmålet “Hvorfor overlevede Öresundskomiteen ikke, men blev erstattet af Greater Copenhagen?”. Forfatterne har en solid erfaring fra Øresundsregionen. Christer Persson har siden 2012 været knyttet som lærer og forsker til Malmö Universitet, med en baggrund som udviklingschef i Malmö stad. Hans-Åke Persson er professor emeritus i moderne europæisk historie ved Roskilde Universitet. (News Øresund – Johan Wessman)

 
Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund05. december 2023

Der sælges nu flere elbiler end fossildrevne biler i Danmark

For første gang har salget af elbiler i Danmark overhalet det samlede salg af benzin-, diesel- og hybridbiler. I november...

Arbejdsmarked05. december 2023

93 procent af den danske jobvækst det seneste år skyldes udenlandsk arbejdskraft

Beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked fortsætter med at vokse kraftigt. I perioden september 2022-september 2023 er antallet af fuldtidsbeskæftigede i...

Samfund01. december 2023

400 personer talte på en stor konference for menneskerettigheder i Helsingborg

Temaet for dette års udgave af MR-dagarna, det svenske forum for menneskerettigheder, var retten til uddannelse og arbejde. Konferencen, der...

Bæredygtighed01. december 2023

Næsten 10.000 bæredygtighedscertificeringer er udsted til svenske ejendomme – kravene til branchen skærpes snart endnu mere

Siden de første svenske bygninger blev bæredygtighedscertificeret i 2007, er næsten 10.000 flere certifieringer fulgt i deres fodspor. Omkring et...

Okategoriserade01. december 2023

Øresundsdebatten uge 48: Slående lighed mellem dansk og svensk tv-serie, nordisk kultursamarbejde og København uden parallelsamfund

Ingen parallelsamfund i København, ingen åben narkohandel i Sollentuna, samarbejde mellem nordiske kulturmøder og en “unik” svensk tv-serie, der har...

Samfund01. december 2023

Dansk-svensk vidensrejse med fokus på energi

Samarbejdsprojekter på tværs af Øresund inden for bæredygtighed, Københavns år som verdensarkitekturhovedstad og de danske investeringer i havvind. Det var...

Samfund01. december 2023

Topresultat for svenske elever i ny undersøgelse – men øget socioøkonomisk ulighed

Svenske ottendeklasse-elever opnår det næstbedste resultat i den internationale vidensvurdering ICCS, der måler, hvad 15-årige elever ved og har for...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.